{"id":10960,"date":"2025-09-11T21:04:57","date_gmt":"2025-09-11T21:04:57","guid":{"rendered":"https:\/\/24fo.news\/?p=10960"},"modified":"2025-09-12T11:47:06","modified_gmt":"2025-09-12T11:47:06","slug":"faeroeernes-strategiske-overlevelse-en-noedvendighed-i-nordatlanten","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/2025\/09\/11\/faeroeernes-strategiske-overlevelse-en-noedvendighed-i-nordatlanten\/","title":{"rendered":"F\u00e6r\u00f8ernes strategiske overlevelse: En n\u00f8dvendighed i Nordatlanten"},"content":{"rendered":"\n

T\u00f3rshavn, F\u00e6r\u00f8erne<\/strong> \u2014 Den strategiske ro i Nordatlanten er fortid. I en tid med voksende geopolitiske sp\u00e6ndinger, is\u00e6r fra Ruslands \u00f8gede milit\u00e6re tilstedev\u00e6relse i Arktis, st\u00e5r F\u00e6r\u00f8erne over for en ny virkelighed. \u00d8erne har en unik geografisk placering som en vital del af det strategiske GIFUK-gab<\/strong> \u2013 et navn som vi foresl\u00e5r for passagen mellem G<\/strong>r\u00f8nland, I<\/strong>sland, F<\/strong>\u00e6r\u00f8erne, og U<\/strong>nited K<\/strong>ingdom \u2013 som er en afg\u00f8rende flaskehals for kontrol med skibs- og flytrafik mellem Atlanterhavet og Arktis. Den historiske passive holdning til forsvar er ikke l\u00e6ngere en holdbar strategi, da F\u00e6r\u00f8ernes kritiske infrastruktur er s\u00e5rbar over for moderne, luftb\u00e5rne trusler.<\/h2>\n\n\n\n

Her skal det indskydes at forfatteren, ser ingen trussel fra Rusland mod \u00f8erne. Men med den fortsatte kritiske retorik og politik i Europa, er det ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt at have fokus p\u00e5 en helhedsorienteret forsvarspolitik, det nytter ikke at st\u00e5 her og tale om Danmark og NATO skal komme os til unds\u00e6tning. Har nogen et \u00f8nske om at bes\u00e6tte \u00f8erne, kan dette g\u00f8res indenfor en til to timer. <\/p>\n\n\n\n

Forsvarssystemer<\/h2>\n\n\n\n

For at im\u00f8deg\u00e5 den nuv\u00e6rende trussel er en enkelt, tung l\u00f8sning som det amerikanske Patriot<\/strong>-system uhensigtsm\u00e6ssigt. Denne tilgang, som er kendetegnet ved h\u00f8je omkostninger og et stort behov for mandskab, ville efterlade det meste af \u00f8gruppen ubeskyttet. Den mest effektive forsvarsstrategi for F\u00e6r\u00f8erne er i stedet et lagdelt, distribueret forsvar<\/strong>. Denne milit\u00e6re doktrin kan visualiseres som et beskyttende skjold med flere lag, der samarbejder for at skabe et omfattende og robust netv\u00e6rk. Hvert lag har en specifik funktion, der arbejder p\u00e5 forskellige afstande og med forskellige teknologier.<\/p>\n\n\n\n

Det ydre lag (langtr\u00e6kkende)<\/strong> fungerer som et overv\u00e5gnings- og varslingssystem. Det kan best\u00e5 af langtr\u00e6kkende radarer, satellitter eller patruljefly. Deres prim\u00e6re opgave er at opdage fjendtlige trusler s\u00e5 tidligt som muligt og give en advarsel i god tid, hvilket muligg\u00f8r en hurtigere respons. I F\u00e6r\u00f8ernes tilf\u00e6lde udg\u00f8r den nye NATO-varslingsradar p\u00e5 Sornfelli<\/strong> et vigtigt f\u00f8rste skridt i etableringen af dette ydre lag.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r en trussel er opdaget, tager det mellemste lag (mellemdistance)<\/strong> over. Her befinder sig de egentlige v\u00e5bensystemer, der nedk\u00e6mper truslen. Systemer som NASAMS<\/strong> (National Advanced Surface-to-Air Missile System) eller IRIS-T SLM<\/strong> er designet til effektivt at bek\u00e6mpe krydsermissiler, droner og fly, som udg\u00f8r de mest sandsynlige trusler mod F\u00e6r\u00f8erne. Til sidst er der det indre lag (kortr\u00e6kkende)<\/strong>, som er den sidste forsvarslinje og beskytter specifikke vitale m\u00e5l som milit\u00e6re baser, lufthavne eller byer mod trusler, der er sluppet igennem de ydre lag. Disse systemer er typisk mindre, mobile og hurtige, f.eks. mobile kanoner.<\/p>\n\n\n\n

Princippet om et distribueret forsvar<\/strong> er afg\u00f8rende for et \u00f8hav som F\u00e6r\u00f8erne. I stedet for at koncentrere alle systemer p\u00e5 \u00e9t sted, spredes forsvarsmidlerne ud over et st\u00f8rre geografisk omr\u00e5de. Dette forhindrer, at en fjende kan s\u00e6tte hele forsvaret ud af spillet med et enkelt massivt angreb. Ved at sprede systemerne ud over flere steder bliver de langt sv\u00e6rere at lokalisere og overv\u00e6lde.<\/p>\n\n\n\n

For F\u00e6r\u00f8ernes vedkommende er denne strategi afg\u00f8rende af flere \u00e5rsager. For det f\u00f8rste muligg\u00f8r den d\u00e6kning af flere punkter<\/strong> samtidigt \u2013 fra V\u00e1gar Lufthavn til T\u00f3rshavn Havn. For det andet \u00f8ger den overlevelsesevnen<\/strong>, da resten af netv\u00e6rket vil kunne forts\u00e6tte med at fungere, selvom en del af det sl\u00e5s ud. Endelig tillader den en mere rationel brug af ressourcer<\/strong>. I stedet for at bruge dyre, langtr\u00e6kkende missiler til at nedskyde billige droner, kan man anvende mindre og billigere missiler, der er mere hensigtsm\u00e6ssige til form\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
F-16 fighter jet on the background of the hangar.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

For at skabe et reelt og robust forsvar skal dette fundament imidlertid suppleres med et aktivt forsvar<\/strong>, der kan omfatte et lokalt, veluddannet Hjemmev\u00e6rn, der er i stand til at sikre kritisk infrastruktur. Endelig er et t\u00e6t samarbejde om luftst\u00f8tte<\/strong> med danske F-35 kampfly og andre NATO-allierede en essentiel del af en komplet forsvarsstrategi.<\/p>\n\n\n\n

F\u00e6r\u00f8erne kan ikke tillade sig at forblive et milit\u00e6rt vakuum. I en forandret sikkerhedspolitisk virkelighed er det afg\u00f8rende at implementere en beskyttende strategi, der kombinerer milit\u00e6r n\u00f8dvendighed med respekt for F\u00e6r\u00f8ernes geografi og autonomi.<\/p>\n\n\n\n

Framlei\u00f0sa vi\u00f0 Gemini AI – Fr\u00e1grei\u00f0ing Deep Research <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Til redigering og videre bearbejdning artikler – uddybende info : <\/h2>\n\n\n\n

geopolitik<\/h3>\n\n\n\n

F\u00e6r\u00f8ernes geostrategiske vendepunkt: Fra pacifisme til robust forsvar<\/h2>\n\n\n\n

T\u00f3rshavn, F\u00e6r\u00f8erne<\/strong> \u2014 Efter \u00e5rtiers relativ fred og en historisk pacifistisk tradition st\u00e5r F\u00e6r\u00f8erne nu over for en ny og mere kompleks sikkerhedsvirkelighed. Den forv\u00e6rrede sikkerhedssituation i Nordatlanten, udl\u00f8st af Ruslands invasion af Ukraine, har genaktiveret F\u00e6r\u00f8ernes strategiske betydning som et kritisk knudepunkt i NATO’s forsvarslinje. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke l\u00e6ngere, om \u00f8erne skal forsvares, men hvordan. Et nyt forslag peger p\u00e5 en mere fleksibel og omkostningseffektiv tilgang i stedet for de traditionelle, tunge forsvarssystemer.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

baggrund<\/h3>\n\n\n\n

Et historisk blik: F\u00e6r\u00f8ernes plads i Rigsf\u00e6llesskabet<\/h2>\n\n\n\n

F\u00e6r\u00f8erne, der er en del af Kongeriget Danmark, nyder et omfattende selvstyre, men forsvars- og sikkerhedspolitik er et f\u00e6lles anliggende for hele riget. Denne historiske kontekst har f\u00f8rt til en folkelig og politisk modvilje mod permanent milit\u00e6r tilstedev\u00e6relse p\u00e5 \u00f8erne. Denne holdning er is\u00e6r st\u00e6rk efter erfaringerne fra Den Kolde Krig, hvor Lagtinget aktivt protesterede mod stationering af milit\u00e6rt personel og udstyr.<\/p>\n\n\n\n

Imidlertid har den skiftende geopolitiske dynamik \u00e6ndret dagsordenen. F\u00e6r\u00f8ernes placering som porten til det s\u00e5kaldte GIUK-gab<\/strong> (Gr\u00f8nland, Island, Storbritannien) g\u00f8r det til et afg\u00f8rende punkt for at kontrollere fl\u00e5de- og flytrafik mellem Atlanterhavet og Arktis.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

strategien<\/h3>\n\n\n\n

\u00c9t stort system eller et distribueret forsvar?<\/h2>\n\n\n\n

Den nye sikkerhedspolitiske virkelighed har f\u00f8rt til en vigtig debat om, hvilken type luftforsvar der er bedst egnet til F\u00e6r\u00f8erne. Skal man v\u00e6lge et enkelt, kraftfuldt, langtr\u00e6kkende system som det amerikanske Patriot<\/strong>-system, eller vil en strategi, der best\u00e5r af flere mindre, distribuerede systemer, v\u00e6re mere fordelagtig?<\/p>\n\n\n\n

Analysen peger entydigt p\u00e5 en distribueret og lagdelt tilgang som den mest hensigtsm\u00e6ssige l\u00f8sning for F\u00e6r\u00f8erne. Dette skyldes \u00f8ernes spredte geografi og den geografiske spredning af kritisk infrastruktur som V\u00e1gar Lufthavn, havne og de unders\u00f8iske tunneler.<\/p>\n\n\n\n

Et enkelt Patriot-system, der koster milliarder, ville kun kunne beskytte et begr\u00e6nset omr\u00e5de, hvilket efterlader resten af de vitale punkter ubeskyttet. Desuden ville de h\u00f8je driftsomkostninger og det store personalekrav p\u00e5 omkring 90 soldater pr. batteri stride imod den f\u00e6r\u00f8ske befolkningens modvilje mod en permanent milit\u00e6r tilstedev\u00e6relse.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

de anbefalede systemer<\/h3>\n\n\n\n

Smarte systemer til et komplekst landskab<\/h2>\n\n\n\n

I stedet for et enkelt, tungt system anbefales det, at Danmark og F\u00e6r\u00f8ernes Landsstyre i f\u00e6llesskab overvejer at anskaffe et antal mindre, mobile mellemdistance luftforsvarssystemer. De prim\u00e6re kandidater er NASAMS<\/strong> og IRIS-T SLM<\/strong>, som er udviklet henholdsvis i Norge og Tyskland.<\/p>\n\n\n\n

    \n
  • NASAMS:<\/strong> Dette mobile system kan sprede sine radar- og missilramper over store omr\u00e5der, hvilket er ideelt for F\u00e6r\u00f8ernes geografi. Systemet anvender AIM-120 AMRAAM-missiler, der ogs\u00e5 bruges af Danmarks F-35 kampfly, hvilket sikrer logistiske fordele og en problemfri integration med NATO.<\/li>\n\n\n\n
  • IRIS-T SLM:<\/strong> Dette system har vist sig at v\u00e6re yderst effektivt i kampene i Ukraine. En af de st\u00f8rste fordele er dets bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt lavere pris i forhold til Patriot. Med en enhedspris p\u00e5 under en million dollars pr. missil er IRIS-T SLM et mere b\u00e6redygtigt valg til bek\u00e6mpelse af de mest sandsynlige trusler, herunder droner, der er for dyre at nedk\u00e6mpe med de mere avancerede og kostbare Patriot-missiler.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
    \n\n\n\n

    fremtiden<\/h3>\n\n\n\n

    N\u00f8dvendig beskyttelse og politisk respekt<\/h2>\n\n\n\n

    En af de mest afg\u00f8rende faktorer for en succesfuld implementering er at respektere F\u00e6r\u00f8ernes politiske autonomi og den historiske skepsis over for milit\u00e6re baser. En fleksibel, lavprofileret operationel model, der muligvis kan involvere tr\u00e6ning af lokalt f\u00e6r\u00f8sk personel, vil v\u00e6re afg\u00f8rende for at opn\u00e5 politisk opbakning.<\/p>\n\n\n\n

    Den nye NATO-varslingsradar p\u00e5 Sornfelli<\/strong> er et skridt i den rigtige retning. Radaren vil fungere som det yderste lag af et fremtidigt forsvar, idet den giver et tidligt varsel om trusler, og de nye mobile missilsystemer kan fungere som det indre forsvar, der d\u00e6kker specifikke, vitale punkter.<\/p>\n\n\n\n

    Dette valg sikrer ikke kun den bedst mulige beskyttelse for F\u00e6r\u00f8erne, men det respekterer ogs\u00e5 \u00f8ernes autonomi og maksimerer den strategiske v\u00e6rdi af rigets samlede forsvarsinvesteringer. Det er en l\u00f8sning, der kombinerer milit\u00e6r effektivitet med politisk realisme i en ny og udfordrende tid.<\/p>\n\n\n\n

    <\/p>\n\n\n\n

    geopolitik<\/h3>\n\n\n\n

    F\u00e6r\u00f8ernes strategiske overlevelse: En milit\u00e6r n\u00f8dvendighed<\/h2>\n\n\n\n

    T\u00f3rshavn, F\u00e6r\u00f8erne<\/strong> \u2014 Den strategiske ro er forbi. F\u00e6r\u00f8ernes geografiske placering i Nordatlanten, som den vitale port til GIUK-gabet<\/strong>, g\u00f8r \u00f8erne til et kritisk geopolitisk knudepunkt, der ikke l\u00e6ngere kan forblive ubeskyttet. I lyset af Ruslands aggressive ekspansion og voksende milit\u00e6re tilstedev\u00e6relse i Arktis og Nordatlanten er en passiv tilgang ikke l\u00e6ngere holdbar. S\u00e5rbarheden er reel og umiddelbar. Forsvarsl\u00f8se F\u00e6r\u00f8erne kunne potentielt falde til en fjendtlig styrke p\u00e5 blot 1-2 timer. Denne trussel kr\u00e6ver ikke en debat, men en \u00f8jeblikkelig handling: F\u00e6r\u00f8erne skal have et robust og aktivt forsvar.<\/p>\n\n\n\n

    \n\n\n\n

    truslen<\/h3>\n\n\n\n

    S\u00e5rbarhed i et forandret landskab<\/h2>\n\n\n\n

    Den moderne trussel mod F\u00e6r\u00f8erne er kompleks og omfattende. Den str\u00e6kker sig langt ud over traditionelle fly og omfatter:<\/p>\n\n\n\n

      \n
    • Krydsermissiler<\/strong> og droner<\/strong>, der kan omg\u00e5 konventionelle radarsystemer.<\/li>\n\n\n\n
    • Ballistiske missiler<\/strong>, der kan n\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne med kort varsel.<\/li>\n\n\n\n
    • Milit\u00e6re skibe og ub\u00e5de<\/strong> fra en voksende russisk Nordfl\u00e5de, der kan etablere en permanent tilstedev\u00e6relse i omr\u00e5det.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

      F\u00e6r\u00f8ernes kritiske infrastruktur \u2013 fra V\u00e1gar Lufthavn til de strategiske havne og unders\u00f8iske kabler \u2013 er spredt over et komplekst \u00f8hav og er ekstremt s\u00e5rbar. Et enkelt, centraliseret forsvarssystem som Patriot, der er dyrt, tungt bemandet og station\u00e6rt, er ikke egnet til at d\u00e6kke et s\u00e5 spredt m\u00e5l. Det ville efterlade det meste af \u00f8gruppen ubeskyttet.<\/p>\n\n\n\n

      \n\n\n\n

      forsvarsstrategien<\/h3>\n\n\n\n

      Et lagdelt og distribueret forsvar<\/h2>\n\n\n\n

      Den eneste effektive l\u00f8sning er en distribueret, lagdelt forsvarsstrategi<\/strong>. Dette vil maksimere d\u00e6kningen og minimere s\u00e5rbarheden. Denne strategi bygger p\u00e5 tre afg\u00f8rende s\u00f8jler:<\/p>\n\n\n\n

        \n
      1. Luftforsvar med mellemdistance-systemer:<\/strong> I stedet for dyre, langtr\u00e6kkende systemer skal F\u00e6r\u00f8erne prioritere mobile, omkostningseffektive luftforsvarssystemer som NASAMS<\/strong> eller IRIS-T SLM<\/strong>. Disse systemer kan strategisk placeres ved vitale punkter som lufthavne og havne for at beskytte mod de mest sandsynlige trusler som krydsermissiler og droner. Deres lavere bemandingskrav og mobilitet g\u00f8r dem ideelle til den f\u00e6r\u00f8ske geografi og den politiske virkelighed.<\/li>\n\n\n\n
      2. Et aktivt og veluddannet Hjemmev\u00e6rn:<\/strong> Et passivt forsvar er ubrugeligt. F\u00e6r\u00f8erne skal have et aktivt og veludrustet Hjemmev\u00e6rn. Dette skal v\u00e6re en styrke, der er tr\u00e6net til at:\n
          \n
        • Sikre kritisk infrastruktur.<\/li>\n\n\n\n
        • Udf\u00f8re rekognoscering og overv\u00e5gning.<\/li>\n\n\n\n
        • H\u00e5ndtere de logistiske udfordringer, der er forbundet med en milit\u00e6r tilstedev\u00e6relse. Et hjemmev\u00e6rn af frivillige, der er forankret i lokalsamfundene, kan skabe den n\u00f8dvendige opbakning og forsvarsvilje.<\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n\n\n\n
        • Integreret luftst\u00f8tte:<\/strong> F\u00e6r\u00f8erne kan ikke st\u00e5 alene. Et dedikeret luftforsvar vil kun v\u00e6re effektivt, hvis det er fuldt integreret med NATO’s overordnede luftst\u00f8tte. Den nye NATO-varslingsradar p\u00e5 Sornfelli<\/strong> er et afg\u00f8rende f\u00f8rste skridt, der giver et tidligt varsel, men den skal f\u00f8lges op med tilstedev\u00e6relse af kampfly, der kan patruljere i omr\u00e5det. Dette kan enten v\u00e6re en permanent stationering af danske F-35 kampfly eller en aftale om hyppige rotationer af NATO-fly.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n
          \n\n\n\n

          konklusion<\/h3>\n\n\n\n

          En handlekraftig fremtid<\/h2>\n\n\n\n

          Den milit\u00e6re inaktivitet p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne er en luksus, vi ikke l\u00e6ngere kan tillade os. Truslen er ikke hypotetisk; den er en del af en ny, kold virkelighed. Danmark og F\u00e6r\u00f8ernes Landsstyre skal indg\u00e5 en bindende aftale, der ikke debatterer, men beslutter, at \u00f8erne skal beskyttes med et lagdelt, distribueret forsvar. Det er en investering i suver\u00e6nitet og overlevelse. At forblive forsvarsl\u00f8s er at invitere til en invasion, som den f\u00e6r\u00f8ske befolkning, uanset politisk overbevisning, ikke har r\u00e5d til.<\/p>\n\n\n\n

          forklar hvad et lagdelt, distribueret forsvar er. <\/p>\n\n\n\n

          Et lagdelt, distribueret forsvar<\/strong> er en milit\u00e6r strategi, der kombinerer forskellige typer af forsvarssystemer for at skabe et omfattende beskyttende netv\u00e6rk. Forestil dig det som et beskyttende skjold med flere lag, der opererer i forskellige afstande, h\u00f8jder og med forskellige teknologier.<\/p>\n\n\n\n

          Lagdelt forsvar<\/h3>\n\n\n\n

          Dette princip handler om at have forsvar p\u00e5 forskellige dybder for at stoppe en trussel. Hvert lag er designet til at bek\u00e6mpe specifikke typer af trusler:<\/p>\n\n\n\n

            \n
          • Det ydre lag (langtr\u00e6kkende):<\/strong> Dette lag er typisk bem\u00e6rkelses- og overv\u00e5gningssystemer. Det kan for eksempel v\u00e6re langtr\u00e6kkende radarer p\u00e5 landjorden, satellitter eller patruljefly. Deres opgave er at opdage fjendtlige trusler s\u00e5 tidligt som muligt og i stor afstand.<\/li>\n\n\n\n
          • Det mellemste lag (mellemdistance):<\/strong> Her befinder sig de egentlige v\u00e5bensystemer, der kan nedk\u00e6mpe truslen. Eksempler er missilsystemer som NASAMS<\/strong> eller IRIS-T SLM<\/strong>, der effektivt kan bek\u00e6mpe krydsermissiler, droner og fly.<\/li>\n\n\n\n
          • Det indre lag (kortr\u00e6kkende):<\/strong> Dette er den sidste forsvarslinje, der beskytter specifikke m\u00e5l, s\u00e5som milit\u00e6re baser, lufthavne eller byer, mod trusler, der har passeret de ydre lag. Systemerne her er typisk mindre og hurtige, f.eks. mobile kanoner.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
            \n\n\n\n

            Distribueret forsvar<\/h3>\n\n\n\n

            Dette princip handler om at sprede forsvarsmidlerne geografisk. I stedet for at samle alle systemer p\u00e5 \u00e9t sted (f.eks. ved at placere et stort, kraftfuldt system som Patriot p\u00e5 en enkelt base), spredes de ud over et st\u00f8rre omr\u00e5de. Form\u00e5let er at forhindre, at en fjende kan sl\u00e5 hele forsvaret ud med et enkelt, massivt angreb. Hvis du samler alle dine forsvarsmidler \u00e9t sted, er det et let m\u00e5l, men hvis de er spredt ud, bliver de sv\u00e6rere at ramme og overv\u00e6lde.<\/p>\n\n\n\n

            \n\n\n\n

            Hvorfor er det relevant for F\u00e6r\u00f8erne?<\/h3>\n\n\n\n

            For F\u00e6r\u00f8erne er den kombinerede strategi afg\u00f8rende p\u00e5 grund af \u00f8ernes unikke geografi og begr\u00e6nsede st\u00f8rrelse. Et enkelt, station\u00e6rt forsvarssystem ville kun beskytte et lille omr\u00e5de og lade resten af den kritiske infrastruktur st\u00e5 ubeskyttet. Med et lagdelt, distribueret forsvar kan F\u00e6r\u00f8erne derimod:<\/p>\n\n\n\n

              \n
            • Opn\u00e5 d\u00e6kning af flere punkter:<\/strong> Ved at sprede mobile missilsystemer kan man beskytte b\u00e5de V\u00e1gar Lufthavn, T\u00f3rshavn Havn og andre vitale knudepunkter samtidigt.<\/li>\n\n\n\n
            • G\u00f8re det sv\u00e6rere at angribe:<\/strong> Spredte forsvarsmidler er mindre s\u00e5rbare over for et angreb, og selvom et af systemerne bliver sat ud af spillet, vil resten stadig kunne fungere.<\/li>\n\n\n\n
            • Optimere ressourcerne:<\/strong> I stedet for at bruge en dyr missil p\u00e5 at nedskyde en billig drone, kan man bruge mindre, billigere missiler, der er mere omkostningseffektive.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

              <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

              T\u00f3rshavn, F\u00e6r\u00f8erne \u2014 Den strategiske ro i Nordatlanten er fortid. I en tid med voksende geopolitiske sp\u00e6ndinger, is\u00e6r fra Ruslands \u00f8gede milit\u00e6re tilstedev\u00e6relse i Arktis, st\u00e5r F\u00e6r\u00f8erne over for en…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":10961,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"content-type":"","_lmt_disableupdate":"","_lmt_disable":"","footnotes":""},"categories":[131,110],"tags":[],"class_list":["post-10960","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-folk-og-samfelag","category-politikkur"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10960","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=10960"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10960\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10968,"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/10960\/revisions\/10968"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/10961"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=10960"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=10960"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=10960"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}