{"id":13683,"date":"2026-06-24T21:31:55","date_gmt":"2026-06-24T21:31:55","guid":{"rendered":"https:\/\/24fo.news\/?p=13683"},"modified":"2026-06-29T00:35:43","modified_gmt":"2026-06-29T00:35:43","slug":"skatting-av-oljufeloegum","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/2026\/06\/24\/skatting-av-oljufeloegum\/","title":{"rendered":"Skatting av oljufel\u00f8gum"},"content":{"rendered":"\n

N\u00fa F\u00f3lkaflokkurin tosar so n\u00f3gv um oljuleiting og oljuboring, hvussu skal vinnan skattast?<\/h2>\n\n\n\n

Seti borin \u00ed n\u00fa – Oljuleiting her og n\u00fa og so v\u00ed\u00f0ari <\/p>\n\n\n\n

Kundi veri\u00f0 \u00e1hugavert um KVF hev\u00f0i f\u00f3lk og orku til at l\u00fdst m\u00e1li\u00f0. Kanska Setri\u00f0 hevur oljuskattaserfr\u00f8\u00f0ingar. Afrikanarar og flest \u00f8ll onnur lond hava funni \u00fatav hvusu man skattar oljuvinnuna og hvussu man ikki ger. Hetta er elementer vitan, ja sama er galdandi fyri hvussu man ikki skattar alivinnuna. Og n\u00e1tt\u00faruvinnur vi\u00f0 g\u00f3\u00f0um avkasti\u00f0. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

P\u00e1pi seg\u00f0i alt\u00ed\u00f0 n\u00f8kur oyru av hv\u00f8rjum litri so ver\u00f0a \u00f8ll \u00ed F\u00f8royum r\u00edk. <\/p>\n\n\n\n

Gomul grein fr\u00e1 in.fo sum eg havi skriva – skjalasavninum<\/strong>: <\/p>\n\n\n\n

Alment f\u00f8royskt oljufelag<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

\u00d3li M. Lassen, stj\u00f3ri og civil\u00f8konomur<\/em>
07.10.2008 (14:56)
https:\/\/www.in.fo\/news-detail\/alment-f-royskt-oljufelag<\/p>\n\n\n\n

Grein fr\u00e1: IN.FO <\/p>\n\n\n\n

\u00c1hugavert hev\u00f0i veri\u00f0 at kanna\u00f0 um m\u00f8guligt er at stovnseta alment f\u00f8royskt oljufelag. Hetta felag kann ver\u00f0a vi\u00f0 til at f\u00edggja part av almennu rakstrar\u00fatrei\u00f0slunum, um felagi\u00f0 hev\u00f0i eina st\u00f8dd og hepni, i\u00f0 kundi f\u00f8rt til munandi vinningsb\u00fdti til felagi\u00f0 skrivar \u00d3li M. Lassen, civil\u00f8konomur og stj\u00f3ri \u00ed vinnukronikkini.<\/p>\n\n\n\n

N\u00fa er r\u00fam t\u00ed\u00f0 gingin, s\u00ed\u00f0ani fyrsta \u00fatbj\u00f3\u00f0ing var til oljuleiting og royndarboring vi\u00f0 F\u00f8royar. N\u00fa 3. \u00fatbj\u00f3\u00f0ing fer \u00ed gongd er spennandi at fr\u00e6tta, um rakt ver\u00f0ur vi\u00f0 olju \u00ed rakstrarverdum h\u00f8pi \u00ed f\u00f8roysku undirgrundini. T\u00e1 oljuleiting byrja\u00f0i vi\u00f0 F\u00f8royar var gj\u00f8rt eitt model, har oljufel\u00f8gini skuldu gjalda \u00e1v\u00edst avgjald ella oljuskatt, og hildi\u00f0 var ikki, at ta\u00f0 var heppi\u00f0 at stovna f\u00f8royskt oljufelag t\u00e1, t\u00ed hetta kundi \u00e1virka ta\u00f0 gjald ella skatt oljufel\u00f8gini skuldu rinda.<\/p>\n\n\n\n

St\u00f8\u00f0an \u00ed dag<\/strong><\/p>\n\n\n\n

N\u00fa er r\u00fam t\u00ed\u00f0 fr\u00e1li\u00f0in fr\u00e1 fyrsta \u00fatbj\u00f3\u00f0ing var og vert er at umhugsa alternativar loysnir. Oljupr\u00edsurin hevur veri\u00f0 meth\u00f8gur \u00ed longri t\u00ed\u00f0 og hava oljufel\u00f8gini havt g\u00f3\u00f0an vinning.<\/p>\n\n\n\n

Vi\u00f0 hesum \u00ed huga er n\u00e6rliggjandi at hugsa, at oljufel\u00f8gini, i\u00f0 vilja virka \u00e1 f\u00f8royskum \u00f8ki, ikki kunnu hava naka\u00f0 \u00edm\u00f3ti, at ta\u00f0 almenna gerst partur av oljuvirkseminum. \u00cd dag hava vit j\u00fa fingi\u00f0 velduga vitan gj\u00f8gnum tey privatu f\u00f8roysku oljufel\u00f8gini. Vantandi f\u00f8roysk vitan innan oljuleiting var ein av ors\u00f8kunum til, at oljufel\u00f8gini s\u00f8gdu, at um vit gj\u00f8rdu eitt alment oljufelag, so skuldi oljuskatturin m\u00f8guliga l\u00e6kkast sum kompensati\u00f3n fyri at uppl\u00e6ra \u2013 og taka alment f\u00f8royskt oljufelag undir veingirnar.<\/p>\n\n\n\n

\u00cd dag kunnu hesi argument ikki n\u00fdtast og kundi veri\u00f0 \u00e1hugavert at kanna, um ta\u00f0 kundi veri\u00f0 m\u00f8guligt, at eitt n\u00fa tey privatu f\u00f8roysku oljufel\u00f8gini og eitt alment f\u00f8royskt oljufelag kundi bj\u00f3\u00f0a seg fr\u00e1m og samstarva \u00e1 j\u00f8vnum f\u00f8ti vi\u00f0 \u00fatlendsk oljufel\u00f8g \u00e1 f\u00f8royska \u00f8kjunum og \u00e1 \u00fatlendskum feltum. Vit kapitalmangli \u00ed \u00f8llum heiminum er kanska besta l\u00f8tan hj\u00e1 t\u00ed almenna at fara inn \u00ed eina l\u00f8nsama oljuvinnu og harvi m\u00f8guliga f\u00e1a alternativar innt\u00f8kum\u00f8guleikar, um ta\u00f0 v\u00edsir seg, at stagnati\u00f3n kemur \u00ed heimliga b\u00fa\u00f0skapin. B\u00e6\u00f0i \u00ed Noreg og Danmark er ta\u00f0 almenna vi\u00f0 \u00ed oljuleiting. Ta\u00f0 mugu finnast alternativar f\u00edggingarm\u00f8guleikar av f\u00f8royska samfelagnum og ber ta\u00f0 ikki til, framhaldandi at fara \u00ed skattgjaldarans lummar eftir pengunum til framhaldandi \u00f8ktan almennan rakstur, hetta \u00fatholar fulkomuliga liviumst\u00f8\u00f0urnar hj\u00e1 vanliga borgaranum og familjunum.<\/p>\n\n\n\n

Onkur m\u00e5 framlei\u00f0a samfelagssliga vitan til politiska mynduleikan <\/h2>\n\n\n\n

Grein endurprenta fr\u00e1 24fo.news<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\u00c6tlar F\u00f8roya L\u00f8gting at forera undirgrundina?<\/h1>\n\n\n\n

by Lagt \u00fat \u00d3ML<\/a> marts 17, 2025 0 comments<\/p>\n\n\n\n

N\u00fa ta\u00f0 ver\u00f0ur arbeitt vi\u00f0 n\u00fdggjari \u00fatbj\u00f3\u00f0ing, s\u00e6r \u00fat til, at ta\u00f0 eru politikara sum halda at man bara skal fara at bora eftir olju, uttan at landskassin skal f\u00e1a h\u00f3skandi avkast. Um vit bert \u00e1leggja oljufel\u00f8gunum vanligan partafelagsskatt upp\u00e1 22%, so er hetta at meta sum sera l\u00edtil skattur \u00e1 olju\u00fatvinnan.<\/h2>\n\n\n\n

Ein politikari seg\u00f0i m\u00e6r, at hetta var ta\u00f0 sum FOIB F\u00f8roya olju\u00eddna\u00f0ar b\u00f3lkur ynskti. Eg seg\u00f0i at sj\u00e1lvandi ynsktu teir ta\u00f0. Men hvat vi\u00f0 landinum og ogn F\u00f8roya f\u00f3lks. Og tit sum eru sett til at forvalta okkara r\u00edkid\u00f8mi\u00f0. Ta\u00f0 man vera skil \u00ed og okkara skatting av olju\u00fatvinnan m\u00e1 byggja \u00e1 haldg\u00f3\u00f0ar greiningar fr\u00e1 serfr\u00f8\u00f0ingum \u00ed \u00f8ljuskattan. Vit mugu ikki gerast eitt U-land t\u00e1 umr\u00e6\u00f0ur skattan av gass og oljur\u00edkid\u00f8minum \u00ed okkara undirgrund. Flest \u00f8ll lond hava eina avgjaldsskipan, me\u00f0an Noreg og Danmark hava sera n\u00f3gv \u00fatbygdar og nokk eisini torskildar skattaskipanir og sum krevja st\u00f3ra umsiting.
V\u00f3nandi kontakt landsins kosnu f\u00f3lk onkran sum kann grei\u00f0a teimum fr\u00e1, multinationalum fel\u00f8gum og koncernskattar\u00e6tti\u00f0.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Sj\u00e1lvandi skulu vit leita eftir olju og \u00fatvinna olju, her er eitt sindur um oljuskattan fra \u00f8\u00f0rum londum og heimsp\u00f8rtum. Men at geva undirgrundina og oljuna burtur gevur onga meining. Um samfelagi\u00f0 ikki f\u00e6r n\u00f8ktandi avkast av oljuvirkseminum, so m\u00e1 oljan og gass \u00ed undirgrundini ver\u00f0a liggjandi. Ver\u00f0andi uppskot minnir um, at vit eru meir tilaturskomin enn eitt u-land.<\/p>\n\n\n\n

Royalty-systemer for olieudvinding er ret udbredte og bruges af mange lande som en m\u00e5de at generere indt\u00e6gter fra deres naturressourcer. Det pr\u00e6cise antal lande, der anvender royalties, kan variere afh\u00e6ngigt af definitionen og de specifikke aftaler, men det omfatter typisk store olieproducerende nationer som USA, Saudi-Arabien, Rusland, Canada og flere lande i Mellem\u00f8sten, Afrika og Sydamerika.
Kelda: Microsoft Copilot 17 mars 2025<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Royalties fra olieudvinding kan have en betydelig indflydelse p\u00e5 et lands \u00f8konomi. Her er nogle n\u00f8glepunkter:<\/p>\n\n\n\n

    \n
  1. Indt\u00e6gtskilde: Royalties fungerer som en vigtig indt\u00e6gtskilde for regeringer, is\u00e6r i olieproducerende lande. Disse midler kan bruges til at finansiere offentlige tjenester som sundhed, uddannelse og infrastruktur.<\/li>\n\n\n\n
  2. \u00d8konomisk stabilitet: I lande med store olieforekomster kan royalties bidrage til \u00f8konomisk stabilitet ved at skabe en konstant str\u00f8m af indt\u00e6gter. Dog kan afh\u00e6ngighed af olieindt\u00e6gter ogs\u00e5 g\u00f8re \u00f8konomien s\u00e5rbar over for udsving i oliepriserne.<\/li>\n\n\n\n
  3. Investering i udvikling: Royalties kan bruges til at diversificere \u00f8konomien ved at investere i andre sektorer som teknologi, landbrug eller turisme, hvilket reducerer afh\u00e6ngigheden af olie.<\/li>\n\n\n\n
  4. Milj\u00f8m\u00e6ssige og sociale konsekvenser: Hvis royalties ikke forvaltes korrekt, kan de f\u00f8re til milj\u00f8skader og sociale uligheder. Derfor er gennemsigtighed og ansvarlighed afg\u00f8rende.<\/li>\n\n\n\n
  5. Internationale relationer: Royalties kan ogs\u00e5 p\u00e5virke et lands relationer med internationale virksomheder og andre nationer, is\u00e6r hvis der er uenighed om skatte- og licensvilk\u00e5r .<\/li>\n\n\n\n
  6. <\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n

    Det danske kulbrinteskatte system er et komplekst system, der er designet til at sikre, at staten f\u00e5r en betydelig del af indt\u00e6gterne fra olie- og gasudvindingen i Nords\u00f8en.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

    Her er de vigtigste elementer:<\/p>\n\n\n\n

    Hovedelementer:<\/p>\n\n\n\n

      \n
    • Selskabsskat:
      o Olie- og gasproducenter betaler almindelig selskabsskat af deres overskud, ligesom andre virksomheder i Danmark.<\/li>\n\n\n\n
    • Kulbrinteskat:
      o Ud over selskabsskatten betaler virksomhederne en s\u00e6rlig kulbrinteskat af deres overskud fra kulbrinteudvinding. Denne skat er designet til at beskatte den ekstraordin\u00e6re fortjeneste, der kan opn\u00e5s ved udvinding af naturressourcer.<\/li>\n\n\n\n
    • Kulbrintefradrag:
      o Der findes s\u00e6rlige fradragsregler, der tager h\u00f8jde for de store investeringer og risici, der er forbundet med olie- og gasudvinding. Dette indeb\u00e6rer blandt andet at der er et s\u00e6rligt kulbrintefradrag.<\/li>\n\n\n\n
    • Nords\u00f8fonden:
      o Staten deltager direkte i olie- og gasaktiviteter gennem Nords\u00f8fonden. Dette giver staten en andel af overskuddet fra produktionen.
      N\u00f8glekarakteristika:<\/li>\n\n\n\n
    • Progressiv beskatning:
      o Kulbrinteskatten er designet til at v\u00e6re progressiv, hvilket betyder, at skattesatsen kan stige med stigende overskud.<\/li>\n\n\n\n
    • Risikodeling:
      o Fradragsreglerne og Nords\u00f8fondens deltagelse bidrager til at dele risikoen mellem staten og virksomhederne.<\/li>\n\n\n\n
    • Politisk f\u00f8lsomhed:
      o Beskatningen af olie- og gasudvinding er et politisk f\u00f8lsomt emne, og reglerne kan \u00e6ndre sig over tid som f\u00f8lge af politiske og \u00f8konomiske faktorer.
      Vigtige punkter fra s\u00f8geresultaterne:<\/li>\n\n\n\n
    • Kulbrinteskatten er teknisk set en ressourceafgift.<\/li>\n\n\n\n
    • Der er s\u00e6rlige regler for skattem\u00e6ssige afskrivninger.<\/li>\n\n\n\n
    • Der er mulighed for fremf\u00f8rsel af underskud.
      Det danske kulbrinteskatte system er et komplekst sammensurium, der er opbygget af flere forskellige skatte elementer.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

      Norge har et af verdens mest omfattende og veludviklede systemer for beskatning af olie- og gasudvinding.<\/h4>\n\n\n\n

      Systemet er designet til at sikre, at en betydelig del af indt\u00e6gterne fra Nords\u00f8ens ressourcer tilfalder den norske stat og dermed det norske folk. Her er de vigtigste elementer i det norske beskatningssystem:<\/strong><\/p>\n\n\n\n

      Hovedelementer:
      \u2022 Selskabsskat:
      o Olie- og gasvirksomheder i Norge betaler almindelig selskabsskat af deres overskud, ligesom andre virksomheder.
      \u2022 S\u00e6rskat:
      o Ud over selskabsskatten betaler virksomhederne en s\u00e6rlig s\u00e6rskat af deres overskud fra olie- og gasudvinding. Denne s\u00e6rskat er designet til at beskatte den ekstraordin\u00e6re fortjeneste, der kan opn\u00e5s ved udvinding af naturressourcer.
      \u2022 Kontantstr\u00f8mskat:
      o Norges kontantstr\u00f8mskat indeb\u00e6rer at der gives en refusion af skattev\u00e6rdien af underskud i olie og gas virksomheder.
      \u2022 Petroleumsskatteloven:
      o Norge har en specifik petroleumsskattelov, der regulerer beskatningen af olie- og gasaktiviteter. Denne lovgivning er kompleks og detaljeret og tager h\u00f8jde for de s\u00e6rlige forhold, der g\u00e6lder for denne industri.
      N\u00f8glekarakteristika:
      \u2022 H\u00f8j beskatning:
      o Norge har en af de h\u00f8jeste beskatningssatser for olie- og gasudvinding i verden. Dette afspejler den norske stats \u00f8nske om at maksimere indt\u00e6gterne fra sine naturressourcer.
      \u2022 Stabilitet og forudsigelighed:
      o Det norske beskatningssystem er kendt for sin stabilitet og forudsigelighed, hvilket skaber et attraktivt investeringsklima for olie- og gasvirksomheder.
      \u2022 Statens deltagelse:
      o Staten deltager direkte i olie- og gasaktiviteter gennem det statsejede selskab Equinor og Statens direkte \u00f8konomiske engasjement (SD\u00d8E). Dette giver staten en direkte andel af overskuddet fra produktionen.
      \u2022 Petroleumfonden:
      o Norges indt\u00e6gter fra olie- og gasudvinding kanaliseres ind i Statens pensjonsfond utland (Petroleumfonden), som er en af verdens st\u00f8rste statslige investeringsfonde.
      Det norske system er alts\u00e5 meget omfattende og har til form\u00e5l at sikre at en stor del af overskuddet tilfalder den norske stat.<\/p>\n\n\n\n

      \"\"
      Anchor handling tug approaching oil rig or platform during anchor handling operations. 123rf.com<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

      Mange afrikanske lande anvender royalties som en del af deres olieudvindingssystemer.<\/h4>\n\n\n\n

      Nogle af de mest fremtr\u00e6dende eksempler inkluderer:
      \u2022 Nigeria: Som en af de st\u00f8rste olieproducenter i Afrika har Nigeria et royaltysystem, der varierer afh\u00e6ngigt af produktionsniveauet og placeringen af oliefelterne.
      \u2022 Angola: Landet har et royaltysystem, der er en vigtig indt\u00e6gtskilde for regeringen.
      \u2022 Libyen: Libyen er st\u00e6rkt afh\u00e6ngig af olieindt\u00e6gter og anvender royalties som en del af deres \u00f8konomiske struktur.
      \u2022 Algeriet: Ogs\u00e5 en stor olieproducent, der bruger royalties til at finansiere offentlige udgifter.
      \u2022 Ghana: Selvom det er en mindre producent sammenlignet med de ovenn\u00e6vnte lande, har Ghana ogs\u00e5 et royaltysystem for sin olieproduktion.<\/p>\n\n\n\n

      I Asien anvender flere olieproducerende lande royalties som en del af deres \u00f8konomiske systemer for olieudvinding.<\/h4>\n\n\n\n

      Nogle af de mest fremtr\u00e6dende eksempler inkluderer:
      \u2022 Kina: Som en af verdens st\u00f8rste olieproducenter har Kina et royaltysystem, der sikrer, at regeringen f\u00e5r en andel af olieindt\u00e6gterne.
      \u2022 Indien: Indien bruger ogs\u00e5 royalties som en del af deres olieudvindingspolitik, is\u00e6r gennem statsejede selskaber som Oil and Natural Gas Corporation (ONGC).
      \u2022 Indonesien: Landet har et royaltysystem kombineret med produktionsdelingsaftaler for at regulere olieindustrien.
      \u2022 Malaysia: Malaysia anvender royalties som en del af deres olie- og gaspolitik, is\u00e6r gennem det statsejede selskab Petronas.
      \u2022 Thailand: Thailand har ogs\u00e5 et royaltysystem for olieudvinding, der bidrager til statens indt\u00e6gter.<\/p>\n\n\n\n

      <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      N\u00fa F\u00f3lkaflokkurin tosar so n\u00f3gv um oljuleiting og oljuboring, hvussu skal vinnan skattast? Seti borin \u00ed n\u00fa – Oljuleiting her og n\u00fa og so v\u00ed\u00f0ari Kundi veri\u00f0 \u00e1hugavert um KVF…<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":9391,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"content-type":"","_lmt_disableupdate":"","_lmt_disable":"","footnotes":""},"categories":[23,7],"tags":[],"class_list":["post-13683","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-innovation","category-vinnutidindir-samfelga-24-fo"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13683","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13683"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13683\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13690,"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/13683\/revisions\/13690"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9391"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13683"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=13683"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/24fo.news\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=13683"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}