Terrortruslen mod Danmark er fortsat i niveauet \u201dalvorlig\u201d, og det er fortsat millitant islamisme, der udg\u00f8r den v\u00e6sentligste terrortrussel mod Danmark og danske interesser i udlandet. Det vurderer PET\u2019s Center for Terroranalyse (CTA) i den \u00e5rlige \u201dVurdering af Terrortruslen mod Danmark\u201d.
Terrortruslens karakter \u00e6ndrer sig dog i disse \u00e5r, hvor nye tendenser ser dagens lys. Som noget nyt introducerer CTA i dette \u00e5rs trusselsvurdering begrebet \u2019hybridisering\u2019, der d\u00e6kker over en sammenblanding af s\u00e5vel traditionelle ideologiske og religi\u00f8se som ikke-ideologiske narrativer, udtryk og fremgangsm\u00e5der hos nutidige ekstremister.
\u201dVi kan se, at det er en stigende tendens i Vesten og i Danmark, at enkeltpersoner i h\u00f8jere grad sammens\u00e6tter en cocktail af deres egne verdens- og fjendebilleder, som er pr\u00e6get af ideologiske og religi\u00f8se forestillinger, men som ogs\u00e5 suppleres af konspirationsteorier, ekstrem voldsfascination og helt n\u00e6re personlige forhold som fx psykiske lidelser,\u201d siger Michael Hamann, der er chef for CTA.
Det er samfundsm\u00e6ssige str\u00f8mninger og den teknologiske udvikling, der skaber foruds\u00e6tningerne for, at ekstremistiske narrativer i h\u00f8jere grad sammens\u00e6ttes af enkelte individer. Is\u00e6r den teknologiske udvikling og internettet har gjort det nemmere og hurtigere at finde inspiration til at sammens\u00e6tte og videreformidle egendefinerede verdens- og fjendebilleder.<\/p>\n\n\n\n
En anden tendens er en \u00f8get polarisering i det politiske system i flere lande i Vesten. Udviklingen er blandt andet karakteriseret ved en \u00f8get normalisering af konspirationsteorier, der flettes sammen med og p\u00e5virker etablerede politiske narrativer og p\u00e5stande om illegitime magteliters politiske dominans.<\/p>\n\n\n\n
Denne udvikling kan i sammenh\u00e6ng med \u00f8get hybridisering af trusselsbilledet have potentiale til at p\u00e5virke, mobilisere og radikalisere ikke blot eksisterende ekstremister, men ogs\u00e5 akt\u00f8rer, der ikke tidligere er sat i forbindelse med ekstremisme og dermed have en afsmittende effekt p\u00e5 terrortruslen.<\/p>\n\n\n\n
Effekten er bl.a. en stigning i antallet af trusler mod folkevalgte og myndigheds- og fagpersoner i flere lande, herunder i Danmark. En del af truslerne finder inspiration fra ekstremistiske verdenssyn og virtuelle milj\u00f8er, men kan ogs\u00e5 have udspring fra personer, som ikke i forvejen var associeret med ekstremisme.<\/p>\n\n\n\n
\u201dVi har observeret, at der s\u00e6rligt online er sket en sk\u00e6rpelse af retorikken rettet mod specifikke personer som fx folkevalgte eller visse fagpersoner, som kommer til at fungere som f\u00e6lles referencepunkter for is\u00e6r antimyndighedsekstremister. Vi lever i et \u00e5bent demokrati, hvor man selvf\u00f8lgelig kan udtrykke kritik af magthaverne. Lovlig politisk virksomhed har selvsagt ikke PET\u2019s interesse, men vi har blik for de afledte effekter af den sk\u00e6rpede retorik, der kan have betydning for trusselsbilledet,\u201d siger Michael Hamann.<\/p>\n\n\n\n
CTA vurderer, truslerne kan medvirke til at inspirere eller legitimere, at p\u00e5virkelige personer – herunder personer med psykiske lidelser – handler voldeligt mod m\u00e5let for truslen.<\/p>\n\n\n\n
\u201dTruslernes omfang og karakter kan resultere i en s\u00e5kaldt chilling effect, hvor enkeltpersoner frav\u00e6lger at tage del i den demokratiske debat eller bestride et offentligt hverv af frygt for trusler, intimidering eller chikane rettet mod dem selv eller deres familie. Samlet set kan det potentielt udfordre og medvirke til at erodere centrale foruds\u00e6tninger for vores demokrati,\u201d siger Michael Hamann<\/p>\n\n\n\n