Danmark og Sverige møder russisk fly i fællesskab

Det danske og det svenske afvisningsberedskab fløj i går torsdag i fællesskab ud for at møde et russisk militærfly i luftrummet over Østersøen. Det er første gang Danmark og Sverige har arbejdet sammen på denne måde.

Hetta skrivar Forsvaret.dk tann 21. april, 2023 – Kl. 12.00

Danske og svenske kampfly møder russisk militærfly over Østersøen. Foto: Forsvaret

Af Forsvarskommandoen

”Operationen i dag viser, hvor langt vi er kommet i vores samarbejde med Sverige. Det er frugten af flere års arbejde med at knytte de nordiske lande tættere sammen. Det er meget tilfredsstillende at se samarbejdet køre så smidigt”, siger oberstløjtnant Hans Skovmose, der er chef for Operationsafdelingen i Flyverkommandoen.

De fire kampfly mødtes torsdag den 20. april lidt efter klokken 13 over Østersøen mellem Sverige, Sjælland og Bornholm og mødte der et russisk IL20 COOT-A-militærfly, som var på vej mod vest fra Kaliningrad. Efter at have fundet flyet og fulgt det på dets rute skiltes de tre nationers fly og returnerede til deres respektive hjemmebaser.

Det russiske fly befandt sig hele tiden i internationalt luftrum. 

“Vi lever i en usikker tid, som helt grundlæggende er præget af Ruslands aggressive adfærd. Vi må forvente, at Østersø-området bliver præget af et højere spændingsniveau, end vi har været vant til. Vi har et tæt og solidt samarbejde med Sverige, og derfor ser vi også meget positivt på et svensk NATO-medlemskab, som vil styrke sikkerheden i Norden, i Europa og hele det transatlantiske område, siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen. 

De danske og svenske fly var under hele forløbet i egen national kommando.

Selvom det på flere måder er et nybrud, så var selve missionen i virkeligheden en rutineopgave. Russiske fly patruljerer med jævne mellemrum over Østersøen, og deres flyvemønstre giver ofte anledning til, at Danmark eller et eller flere af vores nabolande sender kampfly på vingerne.

Det, der gjorde missionen speciel, var, at samarbejdet var planlagt på forhånd.

”Vores landes flyvevåben træner jævnligt sammen, så det er ikke nyt for os at samarbejde både i luften og på jorden, men det er nyt, at vi på denne måde viser fælles front omkring håndhævdelse af suveræniteten i luftrummet. Det viser stærkt sammenhold”, siger Hans Skovmose.

Foto: Försvarmakten

Uafklaret

Hvorvidt Danmark og Sverige skal lave flere af denne type opgaver sammen i fremtiden, er der ikke taget stilling til, men samarbejdet er forventeligt kommet for at blive.

”Der er ikke taget stilling til, om det fælles opbud af kampfly er noget, der skal ske oftere, men nu ved vi, at vi kan koordinere denne type missioner på kort varsel, og det viser i sig selv, at samarbejdet er stærkt,” siger Hans Skovmose.

På beredskab

Flyvevåbnets afvisningsberedskab består af to fly, der er på beredskab 24 timer i døgnet på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland.

Herfra sender det Nationale Luftoperationscenter flyene på vingerne, når Air Control Wings radaroperatører får information om, at der er uidentificeret trafik i vores nærområde.

_{Kelda og myndir: forsvaret.dk}

Politiets Efterretningstjeneste offentliggør i dag den årlige vurdering af terrortruslen mod Danmark. Den største terrortrussel mod Danmark og danske interesser kommer fortsat fra personer, der sympatiserer med militant islamisme. Der er dog visse forandringer i trusselsbilledet, og for første gang introducerer Center for Terroranalyse begrebet ’hybridisering’, der dækker over en stigende tendens i Vesten og i Danmark.

Terrortruslen mod Danmark er fortsat i niveauet ”alvorlig”, og det er fortsat millitant islamisme, der udgør den væsentligste terrortrussel mod Danmark og danske interesser i udlandet. Det vurderer PET’s Center for Terroranalyse (CTA) i den årlige ”Vurdering af Terrortruslen mod Danmark”.

Terrortruslens karakter ændrer sig dog i disse år, hvor nye tendenser ser dagens lys. Som noget nyt introducerer CTA i dette års trusselsvurdering begrebet ’hybridisering’, der dækker over en sammenblanding af såvel traditionelle ideologiske og religiøse som ikke-ideologiske narrativer, udtryk og fremgangsmåder hos nutidige ekstremister.

”Vi kan se, at det er en stigende tendens i Vesten og i Danmark, at enkeltpersoner i højere grad sammensætter en cocktail af deres egne verdens- og fjendebilleder, som er præget af ideologiske og religiøse forestillinger, men som også suppleres af konspirationsteorier, ekstrem voldsfascination og helt nære personlige forhold som fx psykiske lidelser,” siger Michael Hamann, der er chef for CTA.

Det er samfundsmæssige strømninger og den teknologiske udvikling, der skaber forudsætningerne for, at ekstremistiske narrativer i højere grad sammensættes af enkelte individer. Især den teknologiske udvikling og internettet har gjort det nemmere og hurtigere at finde inspiration til at sammensætte og videreformidle egendefinerede verdens- og fjendebilleder.

Flere trusler mod myndighedspersoner

En anden tendens er en øget polarisering i det politiske system i flere lande i Vesten. Udviklingen er blandt andet karakteriseret ved en øget normalisering af konspirationsteorier, der flettes sammen med og påvirker etablerede politiske narrativer og påstande om illegitime magteliters politiske dominans.

Denne udvikling kan i sammenhæng med øget hybridisering af trusselsbilledet have potentiale til at påvirke, mobilisere og radikalisere ikke blot eksisterende ekstremister, men også aktører, der ikke tidligere er sat i forbindelse med ekstremisme og dermed have en afsmittende effekt på terrortruslen.

Effekten er bl.a. en stigning i antallet af trusler mod folkevalgte og myndigheds- og fagpersoner i flere lande, herunder i Danmark. En del af truslerne finder inspiration fra ekstremistiske verdenssyn og virtuelle miljøer, men kan også have udspring fra personer, som ikke i forvejen var associeret med ekstremisme.

”Vi har observeret, at der særligt online er sket en skærpelse af retorikken rettet mod specifikke personer som fx folkevalgte eller visse fagpersoner, som kommer til at fungere som fælles referencepunkter for især antimyndighedsekstremister. Vi lever i et åbent demokrati, hvor man selvfølgelig kan udtrykke kritik af magthaverne. Lovlig politisk virksomhed har selvsagt ikke PET’s interesse, men vi har blik for de afledte effekter af den skærpede retorik, der kan have betydning for trusselsbilledet,” siger Michael Hamann.

CTA vurderer, truslerne kan medvirke til at inspirere eller legitimere, at påvirkelige personer – herunder personer med psykiske lidelser – handler voldeligt mod målet for truslen.

”Truslernes omfang og karakter kan resultere i en såkaldt chilling effect, hvor enkeltpersoner fravælger at tage del i den demokratiske debat eller bestride et offentligt hverv af frygt for trusler, intimidering eller chikane rettet mod dem selv eller deres familie. Samlet set kan det potentielt udfordre og medvirke til at erodere centrale forudsætninger for vores demokrati,” siger Michael Hamann

Læs ”Vurderingen af Terrortruslen mod Danmark 2023”

Hetta skrivar Løgreglan í Keypmannahavn í dag.

PET og Københavns Politi nedsætter fælles efterforskningsgruppe i sagen om gaslækager i Østersøen

Københavns Politi har med bistand fra Forsvaret og i samarbejde med bl.a. Politiets Efterretningstjeneste (PET) gennemført en række foreløbige undersøgelser af gerningsstederne i Østersøen.

Undersøgelserne har bekræftet, at der er sket omfattende skader på Nord Stream 1 og 2 i Danmarks eksklusive økonomiske zone, og at skaderne er forårsaget af kraftige eksplosioner.

På baggrund af de foreløbige undersøgelser har PET og Københavns Politi besluttet at nedsætte en fælles efterforskningsgruppe, som skal varetage den videre efterforskning af hændelserne.

Efterforskningsgruppen vil som hidtil arbejde tæt sammen med relevante myndigheder både i Danmark og i udlandet, herunder Forsvaret som bistår med undersøgelsen i af gerningsstederne i Østersøen.

Det er endnu for tidligt at sige noget om, under hvilke rammer det internationale samarbejdet med bl.a. Sverige og Tyskland vil køre, da det afhænger af flere aktører, herunder hvilke myndigheder, der håndterer sagen i de forskellige lande.

Det er ikke muligt at sige, hvornår efterforskningen kan forventes afsluttet.

Vi forstår den store interesse i sagen, men på nuværende tidspunkt vil der ikke blive givet yderligere oplysninger fra efterforskningen af gaslækagerne.