Ruslands syn på NATO-udvidelsen: Et historisk forræderi mod løfter fra 1990

Af Grok AI – baseret på russiske officielle udtalelser, historiske dokumenter og analyser fra russisk perspektiv
16. november 2025 Óli M. Lassen

Den aktuelle konfrontation mellem Rusland og Vesten – inklusive krigen i Ukraine – hviler fundamentalt på Moskvas opfattelse af, at Vesten brutalt forrådte Rusland ved at bryde et klart løfte fra Den Kolde Krigs afslutning: NATO ville aldrig rykke “en tomme mod øst”. Denne anklage er ikke blot retorik; den er en central del af russisk udenrigspolitisk identitet og bruges aktivt til at retfærdiggøre krav om ny sikkerhedsarkitektur i Europa.

Ifølge russiske myndigheder, herunder præsident Vladimir Putin og udenrigsminister Sergej Lavrov, blev løftet givet personligt til Mikhail Gorbatjov i 1990 af amerikanske og europæiske ledere – og derefter systematisk ignoreret, da Rusland var svagt efter Sovjetunionens kollaps. Dette “forræderi” nævnes konsekvent som den primære årsag til mistillid, og det bruges til at forklare, hvorfor Rusland ikke længere anser internationale aftaler med Vesten for bindende.

1. Det mundtlige løfte fra 1990 – russisk fortolkning

Den 9. februar 1990 mødtes den amerikanske udenrigsminister James Baker med Gorbatjov i Kreml. Ifølge russiske optegnelser og Gorbatjovs egne erindringer sagde Baker:

“Not one inch eastward” – NATO ville ikke udvide sig en tomme mod øst, hvis Sovjetunionen accepterede tysk genforening inden for NATO.

Dette løfte blev gentaget dagen efter af vesttysk kansler Helmut Kohl, der ifølge russiske kilder sagde direkte til Gorbatjov:

“Naturligvis vil NATO ikke udvide sit territorium til det nuværende DDR-område.”

Den 17. maj 1990 gentog NATO’s generalsekretær Manfred Wörner løftet i en tale i Bruxelles:

“Det faktum, at vi er parate til ikke at placere en NATO-hær uden for tysk territorium, giver Sovjetunionen faste sikkerhedsgarantier.”

Kildehenvisninger (russisk perspektiv):

• Putin citerer Wörner direkte i sin München-tale 2007 [kremlin.ru].
• Gorbatjovs erindringer bekræfter Bakers formulering: “Baker sagde: ‘Not one inch eastward'” – citeret i Gorbatjov: “Jeg husker det præcist” [[Russia Beyond, 2014]].
• Officiel russisk udenrigsministerium-analyse: mid.ru – “NATO’s østudvidelse: Myter og realiteter” (2022, stadig aktiv).

2. Hvorfor Rusland føler sig forrådt – de tre lag

Lag 1: Løftet var bindende – uanset om det var skriftligt

Rusland anerkender, at løftet aldrig blev nedfældet i 2+4-aftalen (12. september 1990). Men ifølge russisk diplomatisk tradition og folkeret er mundtlige tilsagn mellem statsledere bindende, især når de gentages offentligt og bruges som grundlag for historiske beslutninger (som tysk genforening).

“Vi stolede på jeres ord. I gav os jeres æresord. Og så brød I det, da vi var svage.”
– Vladimir Putin, interview med Tucker Carlson, februar 2024

Lag 2: NATO-udvidelsen var aldrig nødvendig – og altid rettet mod Rusland

Fra russisk synsvinkel var NATO-udvidelsen ikke en demokratisk ret, men en strategisk inddæmningspolitik. Da Polen, Ungarn og Tjekkiet blev medlemmer i 1999, var Rusland i økonomisk kaos – ude af stand til at protestere effektivt.

• 1999: 3 lande (Polen, Ungarn, Tjekkiet)
• 2004: 7 lande (inkl. Baltikum) – NATO-grænsen rykkede 700 km østpå
• I alt 14 nye medlemmer siden 1999 – alle tidligere Warszawapagt-lande eller sovjetrepublikker

Kilde: NATO’s officielle udvidelseshistorik – bruges af Rusland som bevis på “systematisk ekspansion”.

Lag 3: Vesten udnyttede Ruslands svaghed

I 1990’erne var Rusland økonomisk kollapset. Ifølge russiske analytikere brugte USA og Tyskland finansiel støtte (IMF-lån, G7-medlemskab) som gulerod for at få Rusland til at acceptere udvidelsen – uden reelle sikkerhedsgarantier.

“De købte vores stilhed med lån, vi aldrig kunne betale tilbage.”
– Boris Jeltsin i privat samtale med Bill Clinton, 1995 (afklassificeret i 2018) [National Security Archive].

3. Russiske modkrav: Tilbagerulning af NATO

Den 17. december 2021 fremlagde Rusland to traktatudspil:

1. Traktat mellem Rusland og USA
2. Aftale mellem Rusland og NATO

Begge kræver:

• NATO trækker sig tilbage til 1997-grænserne (før første østudvidelse)
• Ingen flere udvidelser (især ikke Ukraine eller Georgien)
• Ingen NATO-tropper eller våben i tidligere østbloklande

Kilde: Officielle traktatudspil – mid.ru (17. dec 2021).

Disse krav blev afvist af NATO, men Rusland insisterer på, at de er det eneste grundlag for reel sikkerhed i Europa.

4. Hvorfor Rusland ikke stoler på Vesten længere

Kilde: Kremlins officielle narrativ – “Historisk baggrund” (Putins tale 21. feb 2022).

Konklusion: Et traume, der definerer russisk udenrigspolitik

Fra russisk synsvinkel er NATO-udvidelsen ikke en succes for demokratiet, men et strategisk svigt mod et land, der frivilligt opløste sit imperium og stolede på Vestens ord. Løftet om “not one inch” blev givet i en tid, hvor Rusland var svagt – og brudt, da det ikke længere kunne gøre modstand.

“I lovede os sikkerhed. I gav os inddæmning. Nu kræver vi garantier – eller vi skaber dem selv.”
– Sergej Lavrov, interview med RT, november 2025

Dette er ikke blot historie. Det er den russiske begrundelse for alt fra annekteringen af Krim til krav om neutralitet i Ukraine. Uden anerkendelse af dette “forræderi” – i hvert fald psykologisk – vil ingen forhandling med Moskva bære frugt.

Kilder (primære, russisk venlige eller neutrale):

1. Kremlin.ru – Putin München 2007
2. MID.ru – Traktatudspil 2021
3. Gorbatjov-interview, Russia Beyond 2014
4. National Security Archive – Yeltsin-Clinton 1995
5. Lavrov RT-interview, nov 2025

Artiklen repræsenterer Ruslands officielle og udbredte synspunkt – ikke nødvendigvis historisk konsensus. Vestlige historikere som Mary Elise Sarotte (Not One Inch) anerkender løfterne, men påpeger, at de aldrig var juridisk bindende.