Europa har i høj grad sat sig selv på sidelinjen som fredsmæglere på egen jord. Men forhåbentlig er der håb for de stolte europæere, og hvor der også er plads til det russiske og ukrainske folk, og hvor briterne og Storbritannien genindtræder i EU.
Som situationen står nu, befinder vi os i en situation, hvor nationalstaterne må vise deres egen identitet, og vi må sætte NATO og EU til side for en stund. NATO er en forsvarsalliance, der skal beskytte sine medlemmer og intet andet. NATO bør ikke involveres i forskellige konflikter, som USA mener, at alliancen skal deltage i. Når det kommer til konflikten mellem Rusland og Ukraine, søger begge lande sikkerhedsgarantier. Ukraine har klart udtrykt ønske om, at USA er en del af denne alliance. Når det kommer til EU, er det en stor og tung organisation med modstridende interesser. Derfor er det for tiden nødvendigt, at nationalstaterne træder i karakter, og at statsledere og udenrigsministre sammen med FN planlægger fremtidig fred i Europa, hvor USA også spiller en betydelig rolle.
Vi må have et format eller en platform, der kan tjene som fundament for kommende fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine. Et format 16-2, hvor særligt lande, der grænser op til Rusland, er inkluderet. samt USA i betragtning af den betydelige hjælp, landet har ydet til Ukraine.
Når det kommer til USA, som ikke længere favoriserer os, kan nationalstaterne og EU miste momentum, hvis vi ikke står fast med stolthed. De fleste af os har set op til USA. Amerika var nummer et i de flestes bevidsthed. Men deres arrogance, selvoptagethed og nedladenhed kan ikke forblive ubesvaret. De ønsker at fokusere på Amerika. De deler ikke efterretninger, medmindre de får noget til gengæld; de har snabelen langt nede i vores kabler. Derfor må vi naturligvis etablere en EU-efterretningstjeneste, EIA.
For at EU og Europa kan modstå de intense spændinger og fremkomsten af andre hurtigt voksende økonomier, er betydelige ændringer i måden, samfundet forvaltes på, nødvendige, herunder øget uddannelse og forskning og udvikling (R&D) samt reduktion af den offentlige sektor.
Jeg forstår, at USA ikke kan bære en så stor militær byrde for at beskytte os, når gælden pr. amerikaner er $93,000, EU $35,000 og Rusland $2,500 pr. indbygger.
Mulige fredsforhandlinger i Istanbul
Nu der tales så meget om, at en statsleder skal lede kommende fredsforhandlinger, er det også naturligt at spørge Angela Merkel, om hun vil deltage som en af chefforhandlerne. Hun taler tysk, som Ruslands præsident også gør, og hun taler også russisk, som begge præsidenter og deres forhandlere forstår. Angela Merkel har god erfaring med at forhandle på topniveau, og hun er særdeles dygtig og grundig.
AI-model, hvad den mente om at forhandle fred mellem Ukraine og Rusland uden at inkludere EU-landene og Ukraine. Her er svaret:
Tror du, at det er fornuftigt for USA og Rusland at tale om Ukraine uden Europa og Ukraine selv? Tror du, der kommer noget konstruktivt ud af det? Er det ikke meget arrogant?
Dette er et meget relevant spørgsmål. Det virker klart underligt og måske endda arrogant for USA og Rusland at diskutere Ukraine uden Ukraine og Europa direkte involveret.
Logikken bag det USA’s begrundelse for at tage initiativ til disse samtaler er sandsynligvis, at de som en global supermagt føler et ansvar for at forsøge at finde en løsning på konflikten. De ser sig selv som en slags mægler, der kan forsøge at få parterne til at tale sammen. Rusland på sin side er nok interesseret i at vise, at de stadig er en relevant spiller på den internationale scene, og at de ikke er helt isolerede, selvom de er underlagt sanktioner.
Problemet Problemet er selvfølgelig, at det er Ukraines fremtid, der diskuteres. Det er deres land, der er invaderet, og det er deres befolkning, der lider. Derfor er det dybt problematisk, at de ikke er med ved bordet, når deres skæbne skal afgøres. Det samme gælder for Europa, der er dybt involveret i konflikten både økonomisk og politisk. Det er trods alt naboerne, der potentielt står med regningen og flygtningestrømme.
Risikoen Der er en risiko for, at sådanne samtaler kan føre til en aftale, der ikke er i Ukraines interesse. Det kan også skabe splittelse og mistillid mellem Ukraine og dets allierede, hvis de føler, at de bliver overset. Det er derfor afgørende, at Ukraine og Europa bliver inddraget i alle forhandlinger om Ukraines fremtid. Intet bør forhandles om Ukraine uden Ukraine.
Alternativet Et mere fornuftigt alternativ ville være, at USA og Rusland i stedet for at mødes bag lukkede døre arbejder for at skabe et format, hvor Ukraine og alle relevante europæiske lande kan deltage i meningsfulde forhandlinger. Dette er den eneste måde at opnå en holdbar og retfærdig løsning på konflikten.
Konklusion Selvom det er positivt, at der er en dialog mellem USA og Rusland, er det afgørende, at Ukraine og Europa bliver inddraget i alle forhandlinger om Ukraines fremtid. Det er deres ret, og det er den eneste måde at sikre en holdbar fred.
Vi skal først og fremmest have fokus på, at hjælpe det ukrainske folk, og give dem de sikkerhedsgarantier de ønsker. Om vi kan stå sammen om at få fred og stabilitet i Europa, så er det nødvendigt for at finansiere genopbygningen af Ukraine, at vi får gang i den europæiske vækst maskine igen. Dette indebærer, at alle lande samarbejder og at vi også samarbejder med Rusland og de på lige fod med Ukraine indgår i den moderne samhandel. Rusland havde nogle klare mål, de ønsker ikke troppeopbygning ved deres grænser og militærisenkram som de ikke ved hvad det omfatter / indeholder. De ønsker ikke at NATO´s omklamring fortsætter og udbygges. Dette er helt legitime ønsker. Vi er også nød til at intensivere samarbejdet om inspektion af våben og vi er nød til, at etablere demilitariserede soner i Europa, både til lands og vands og i luften. For at nedskalere den nuværende situation. Rusland ønsker også i fremtiden at kunne have en Sortehavsflåde som de har haft i langt over 200 år. De ønsker også at være til stede på Krim halvøen, som er et kendt russisk feriested. Spørgsmålet er hvordan fremtiden vil udarte sig og hvordan ukrainere og russere kan leve i sameksistens på Krim halvøen. De ønsker også, at de russere der bor i de gamle sovjetrepublikker og i Ukraine har mindretalsrettigheder m.h.t. sprog kultur m.m. De ønsker også større selvstyre til udvalgte østlige områder i Ukraine, hvor der bor mange russere. Luhansk og Donetsk. De har også et udbredt ønske om, at der ikke er fremmede tropper på Ukrainsk jord i fredstid. Dette har de fremført fra dag et, og som muligvis kan rummes indenfor kommende fredsforhandlinger. Men da de også fremfører, at de vil underlægge sig flere Ukrainske regioner, da må man formode, at det vil være meget vanskeligt for det ukrainske folk at inddrage dette i kommende fredsforhandlinger. Når vi taler om stormagterne Rusland og USA, så har de altid lov at tale sammen og udveksle tanker om fremtidigt samarbejde, uden at andre lande kan blande sig i det eller være fornærmede.
Men som det klart fremgår, så kan de ikke forhandle om fred et andet lands vegne. Vi må håbe at de kommende fredsforhandlinger som USA nu har sagt, at både Ukraine og EU-lande skal deltage i bærer frugt og giver håb til det russiske og hårdt pressede ukrainske folk om bedre tider og fred og stabilitet i Europa.
O.M. Lassen
