Nú Fólkaflokkurin tosar so nógv um oljuleiting og oljuboring, hvussu skal vinnan skattast?

Seti borin í nú – Oljuleiting her og nú og so víðari

Kundi verið áhugavert um KVF hevði fólk og orku til at lýst málið. Kanska Setrið hevur oljuskattaserfrøðingar. Afrikanarar og flest øll onnur lond hava funni útav hvusu man skattar oljuvinnuna og hvussu man ikki ger. Hetta er elementer vitan, ja sama er galdandi fyri hvussu man ikki skattar alivinnuna. Og náttúruvinnur við góðum avkastið.

Pápi segði altíð nøkur oyru av hvørjum litri so verða øll í Føroyum rík.

Gomul grein frá in.fo sum eg havi skriva – skjalasavninum:

Alment føroyskt oljufelag

Óli M. Lassen, stjóri og civiløkonomur
07.10.2008 (14:56)
https://www.in.fo/news-detail/alment-f-royskt-oljufelag

Grein frá: IN.FO

Áhugavert hevði verið at kannað um møguligt er at stovnseta alment føroyskt oljufelag. Hetta felag kann verða við til at fíggja part av almennu rakstrarútreiðslunum, um felagið hevði eina stødd og hepni, ið kundi ført til munandi vinningsbýti til felagið skrivar Óli M. Lassen, civiløkonomur og stjóri í vinnukronikkini.

Nú er rúm tíð gingin, síðani fyrsta útbjóðing var til oljuleiting og royndarboring við Føroyar. Nú 3. útbjóðing fer í gongd er spennandi at frætta, um rakt verður við olju í rakstrarverdum høpi í føroysku undirgrundini. Tá oljuleiting byrjaði við Føroyar var gjørt eitt model, har oljufeløgini skuldu gjalda ávíst avgjald ella oljuskatt, og hildið var ikki, at tað var heppið at stovna føroyskt oljufelag tá, tí hetta kundi ávirka tað gjald ella skatt oljufeløgini skuldu rinda.

Støðan í dag

Nú er rúm tíð fráliðin frá fyrsta útbjóðing var og vert er at umhugsa alternativar loysnir. Oljuprísurin hevur verið methøgur í longri tíð og hava oljufeløgini havt góðan vinning.

Við hesum í huga er nærliggjandi at hugsa, at oljufeløgini, ið vilja virka á føroyskum øki, ikki kunnu hava nakað ímóti, at tað almenna gerst partur av oljuvirkseminum. Í dag hava vit jú fingið velduga vitan gjøgnum tey privatu føroysku oljufeløgini. Vantandi føroysk vitan innan oljuleiting var ein av orsøkunum til, at oljufeløgini søgdu, at um vit gjørdu eitt alment oljufelag, so skuldi oljuskatturin møguliga lækkast sum kompensatión fyri at upplæra – og taka alment føroyskt oljufelag undir veingirnar.

Í dag kunnu hesi argument ikki nýtast og kundi verið áhugavert at kanna, um tað kundi verið møguligt, at eitt nú tey privatu føroysku oljufeløgini og eitt alment føroyskt oljufelag kundi bjóða seg frám og samstarva á jøvnum føti við útlendsk oljufeløg á føroyska økjunum og á útlendskum feltum. Vit kapitalmangli í øllum heiminum er kanska besta løtan hjá tí almenna at fara inn í eina lønsama oljuvinnu og harvi møguliga fáa alternativar inntøkumøguleikar, um tað vísir seg, at stagnatión kemur í heimliga búðskapin. Bæði í Noreg og Danmark er tað almenna við í oljuleiting. Tað mugu finnast alternativar fíggingarmøguleikar av føroyska samfelagnum og ber tað ikki til, framhaldandi at fara í skattgjaldarans lummar eftir pengunum til framhaldandi øktan almennan rakstur, hetta útholar fulkomuliga liviumstøðurnar hjá vanliga borgaranum og familjunum.

Onkur må framleiða samfelagssliga vitan til politiska mynduleikan

Grein endurprenta frá 24fo.news

Ætlar Føroya Løgting at forera undirgrundina?

by Lagt út ÓML marts 17, 2025 0 comments

Nú tað verður arbeitt við nýggjari útbjóðing, sær út til, at tað eru politikara sum halda at man bara skal fara at bora eftir olju, uttan at landskassin skal fáa hóskandi avkast. Um vit bert áleggja oljufeløgunum vanligan partafelagsskatt uppá 22%, so er hetta at meta sum sera lítil skattur á oljuútvinnan.

Ein politikari segði mær, at hetta var tað sum FOIB Føroya oljuídnaðar bólkur ynskti. Eg segði at sjálvandi ynsktu teir tað. Men hvat við landinum og ogn Føroya fólks. Og tit sum eru sett til at forvalta okkara ríkidømið. Tað man vera skil í og okkara skatting av oljuútvinnan má byggja á haldgóðar greiningar frá serfrøðingum í øljuskattan. Vit mugu ikki gerast eitt U-land tá umræður skattan av gass og oljuríkidøminum í okkara undirgrund. Flest øll lond hava eina avgjaldsskipan, meðan Noreg og Danmark hava sera nógv útbygdar og nokk eisini torskildar skattaskipanir og sum krevja stóra umsiting.
Vónandi kontakt landsins kosnu fólk onkran sum kann greiða teimum frá, multinationalum feløgum og koncernskattarættið.

Sjálvandi skulu vit leita eftir olju og útvinna olju, her er eitt sindur um oljuskattan fra øðrum londum og heimspørtum. Men at geva undirgrundina og oljuna burtur gevur onga meining. Um samfelagið ikki fær nøktandi avkast av oljuvirkseminum, so má oljan og gass í undirgrundini verða liggjandi. Verðandi uppskot minnir um, at vit eru meir tilaturskomin enn eitt u-land.

Royalty-systemer for olieudvinding er ret udbredte og bruges af mange lande som en måde at generere indtægter fra deres naturressourcer. Det præcise antal lande, der anvender royalties, kan variere afhængigt af definitionen og de specifikke aftaler, men det omfatter typisk store olieproducerende nationer som USA, Saudi-Arabien, Rusland, Canada og flere lande i Mellemøsten, Afrika og Sydamerika.
Kelda: Microsoft Copilot 17 mars 2025

Royalties fra olieudvinding kan have en betydelig indflydelse på et lands økonomi. Her er nogle nøglepunkter:

1. Indtægtskilde: Royalties fungerer som en vigtig indtægtskilde for regeringer, især i olieproducerende lande. Disse midler kan bruges til at finansiere offentlige tjenester som sundhed, uddannelse og infrastruktur.
2. Økonomisk stabilitet: I lande med store olieforekomster kan royalties bidrage til økonomisk stabilitet ved at skabe en konstant strøm af indtægter. Dog kan afhængighed af olieindtægter også gøre økonomien sårbar over for udsving i oliepriserne.
3. Investering i udvikling: Royalties kan bruges til at diversificere økonomien ved at investere i andre sektorer som teknologi, landbrug eller turisme, hvilket reducerer afhængigheden af olie.
4. Miljømæssige og sociale konsekvenser: Hvis royalties ikke forvaltes korrekt, kan de føre til miljøskader og sociale uligheder. Derfor er gennemsigtighed og ansvarlighed afgørende.
5. Internationale relationer: Royalties kan også påvirke et lands relationer med internationale virksomheder og andre nationer, især hvis der er uenighed om skatte- og licensvilkår .

Det danske kulbrinteskatte system er et komplekst system, der er designet til at sikre, at staten får en betydelig del af indtægterne fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen.

Her er de vigtigste elementer:

Hovedelementer:

• Selskabsskat:
  o Olie- og gasproducenter betaler almindelig selskabsskat af deres overskud, ligesom andre virksomheder i Danmark.
• Kulbrinteskat:
  o Ud over selskabsskatten betaler virksomhederne en særlig kulbrinteskat af deres overskud fra kulbrinteudvinding. Denne skat er designet til at beskatte den ekstraordinære fortjeneste, der kan opnås ved udvinding af naturressourcer.
• Kulbrintefradrag:
  o Der findes særlige fradragsregler, der tager højde for de store investeringer og risici, der er forbundet med olie- og gasudvinding. Dette indebærer blandt andet at der er et særligt kulbrintefradrag.
• Nordsøfonden:
  o Staten deltager direkte i olie- og gasaktiviteter gennem Nordsøfonden. Dette giver staten en andel af overskuddet fra produktionen.
  Nøglekarakteristika:
• Progressiv beskatning:
  o Kulbrinteskatten er designet til at være progressiv, hvilket betyder, at skattesatsen kan stige med stigende overskud.
• Risikodeling:
  o Fradragsreglerne og Nordsøfondens deltagelse bidrager til at dele risikoen mellem staten og virksomhederne.
• Politisk følsomhed:
  o Beskatningen af olie- og gasudvinding er et politisk følsomt emne, og reglerne kan ændre sig over tid som følge af politiske og økonomiske faktorer.
  Vigtige punkter fra søgeresultaterne:
• Kulbrinteskatten er teknisk set en ressourceafgift.
• Der er særlige regler for skattemæssige afskrivninger.
• Der er mulighed for fremførsel af underskud.
  Det danske kulbrinteskatte system er et komplekst sammensurium, der er opbygget af flere forskellige skatte elementer.

Norge har et af verdens mest omfattende og veludviklede systemer for beskatning af olie- og gasudvinding.

Systemet er designet til at sikre, at en betydelig del af indtægterne fra Nordsøens ressourcer tilfalder den norske stat og dermed det norske folk. Her er de vigtigste elementer i det norske beskatningssystem:

Hovedelementer:
• Selskabsskat:
o Olie- og gasvirksomheder i Norge betaler almindelig selskabsskat af deres overskud, ligesom andre virksomheder.
• Særskat:
o Ud over selskabsskatten betaler virksomhederne en særlig særskat af deres overskud fra olie- og gasudvinding. Denne særskat er designet til at beskatte den ekstraordinære fortjeneste, der kan opnås ved udvinding af naturressourcer.
• Kontantstrømskat:
o Norges kontantstrømskat indebærer at der gives en refusion af skatteværdien af underskud i olie og gas virksomheder.
• Petroleumsskatteloven:
o Norge har en specifik petroleumsskattelov, der regulerer beskatningen af olie- og gasaktiviteter. Denne lovgivning er kompleks og detaljeret og tager højde for de særlige forhold, der gælder for denne industri.
Nøglekarakteristika:
• Høj beskatning:
o Norge har en af de højeste beskatningssatser for olie- og gasudvinding i verden. Dette afspejler den norske stats ønske om at maksimere indtægterne fra sine naturressourcer.
• Stabilitet og forudsigelighed:
o Det norske beskatningssystem er kendt for sin stabilitet og forudsigelighed, hvilket skaber et attraktivt investeringsklima for olie- og gasvirksomheder.
• Statens deltagelse:
o Staten deltager direkte i olie- og gasaktiviteter gennem det statsejede selskab Equinor og Statens direkte økonomiske engasjement (SDØE). Dette giver staten en direkte andel af overskuddet fra produktionen.
• Petroleumfonden:
o Norges indtægter fra olie- og gasudvinding kanaliseres ind i Statens pensjonsfond utland (Petroleumfonden), som er en af verdens største statslige investeringsfonde.
Det norske system er altså meget omfattende og har til formål at sikre at en stor del af overskuddet tilfalder den norske stat.

Mange afrikanske lande anvender royalties som en del af deres olieudvindingssystemer.

Nogle af de mest fremtrædende eksempler inkluderer:
• Nigeria: Som en af de største olieproducenter i Afrika har Nigeria et royaltysystem, der varierer afhængigt af produktionsniveauet og placeringen af oliefelterne.
• Angola: Landet har et royaltysystem, der er en vigtig indtægtskilde for regeringen.
• Libyen: Libyen er stærkt afhængig af olieindtægter og anvender royalties som en del af deres økonomiske struktur.
• Algeriet: Også en stor olieproducent, der bruger royalties til at finansiere offentlige udgifter.
• Ghana: Selvom det er en mindre producent sammenlignet med de ovennævnte lande, har Ghana også et royaltysystem for sin olieproduktion.

I Asien anvender flere olieproducerende lande royalties som en del af deres økonomiske systemer for olieudvinding.

Nogle af de mest fremtrædende eksempler inkluderer:
• Kina: Som en af verdens største olieproducenter har Kina et royaltysystem, der sikrer, at regeringen får en andel af olieindtægterne.
• Indien: Indien bruger også royalties som en del af deres olieudvindingspolitik, især gennem statsejede selskaber som Oil and Natural Gas Corporation (ONGC).
• Indonesien: Landet har et royaltysystem kombineret med produktionsdelingsaftaler for at regulere olieindustrien.
• Malaysia: Malaysia anvender royalties som en del af deres olie- og gaspolitik, især gennem det statsejede selskab Petronas.
• Thailand: Thailand har også et royaltysystem for olieudvinding, der bidrager til statens indtægter.