_{Óli M. Lassen, reiðari og eigari av 24fo.news}

Føroya Banki: Vánalig fyristing og brot á rættartrygdina

Stríðið um fiskidagarnar á Føroya Banki avdúkar álvarsligar feilir í fiskivinnufyrisitingini og brot á rættartrygdina.

Lovliga handlaðar rættindi

Tá fiskidagaskipanin varð sett í verk, fingu linuskip (Bólkur 3) 33,3% av rættindunum á Føroya Banka og útróðrarbátar (Bólkur 4) 66,7%. Í eftirfylgjandi handli keypti Bólkur 3 størsta partin av døgunum og sat við umleið 81%, meðan Bólkur 4 hevði 19% tá bankin vegna lívfrøði var stongdur. Hesi rættindi eru skrásett hjá Vørn og hava karakter av bindandi bruksrættindum.

Brot á bindandi dóm

Føroya Rætti staðfesti í dómi BS 838/1995, at myndugleikar ikki hava heimild at flyta søgulig rættindi millum bólkar. Kortini hevur Fiskimálaráðið roynt at omfordela dagar aftur til Bólk 4 – í beinleiðis stríð við dómin.

“10-ára reglan”

Ráðið hevur grundað omfordelingina á, at dagar eru dotnir burtur eftir tíggju ár uttan nýtslu. Men tað var ráðið sjálvt, sum stongdi Bankan av biologiskum ávum, og tí var tað ómøguligt hjá reiðaríunum at brúka dagarnar. At brúka hesa stonging sum grundgeving er í stríð við grundleggjandi rættartrygd.

Krav um at rætta feilirnar aftur

• Lovliga handlaðu rættindini skulu endursetast (81% til Bólk 3, 19% til Bólk 4).
• “10-ára reglan” skal strikast afturvirkandi.
• Reiðaríini hava krav uppá fulla endurgjald fyri mistar inntøkur og kostnaðir.
• Fiskimálaráðið skal virða dómin BS 838/1995 og tryggja greiða lógarheimild framyvir.

Avleiðingar

Málið er ikki bert ein fiskivinnuspurningur, men ein próvsteinur fyri rættarsamfelagið í Føroyum. At myndugleikar seta seg upp um bindandi dómar og lovliga handlaðar rættindi undirgrevur álitið á bæði fyrisiting og rættarskipan.

Fiskimálaráðsins Forvaltning af Fiskerettigheder på Føroya Banki: En Krise for Retssikkerheden

Introduktion

Siden etableringen af den 200 sømil økonomiske zone i 1977-78 har Færøernes fiskeripolitik været en kompleks balancegang mellem udnyttelse, bevarelse og retfærdig fordeling af havets ressourcer. Den løbende debat om forvaltning af disse ressourcer er intens, ofte stridbar, og afgørende for den færøske økonomi og samfundsmodel. Den seneste udvikling vedrørende Fiskimálaráðsins (Fiskeriministeriets) praksis på Føroya Banki i 2024 og 2025 afslører imidlertid ikke blot administrative udfordringer, men en dyb krise for retssikkerheden og tilliden til den offentlige forvaltning.

Denne artikel vil foretage en juridisk analyse af Fiskimálaráðsins hjemmel til at tildele fiskerettigheder fra 1978 og frem til i dag, med særligt fokus på den principielle forskel mellem tekniske reguleringer og den fundamentale beføjelse til at tildele ressourcer. Den vil desuden belyse de alvorlige fejl i ministeriets forvaltning af Føroya Banki og præsentere de ufravigelige krav til korrektion.

Historisk Baggrund: Fra Suverænitet til Styret Ressourceforvaltning (1978 – i Dag)

Efter at Færøerne etablerede sin eksklusive fiskerizone, opstod et presserende behov for at etablere en robust national lovgivning til at forvalte disse nye suveræne rettigheder. Denne proces har løbende formet Færøernes fiskerilovgivning, med Løgtingið som den ultimative lovgivende myndighed.

• Fiskedagssystemets Indførelse (1994/1996): Et skelsættende punkt var indførelsen af fiskedagssystemet, som var et opgør med det frie fiskeri. Dette system var baseret på en tildeling af fiskedage til specifikke skibsgrupper, i stedet for kvoter. Allerede her skete en de facto tildeling af rettigheder – brugsretten til fiskedage – som fik økonomisk værdi og blev grundlaget for en intern handel. Dette var ikke en teknisk regulering, men en dybdegående omstrukturering af adgangen til ressourcer.
• Udvikling mod Koncessioner og Sjófeingislógin (2019): Gennem årene har Løgtingið justeret fiskerilovgivningen, bevægende sig fra mere generelle grupperettigheder mod mere individualiserede koncessioner, der kan købes og sælges. Den seneste og nuværende overordnede lov er Sjófeingislógin (Løgtingslóg nr. 152 frá 23. december 2019, som senest ændret). Denne lov fastslår, at de levende havressourcer er “ogn Føroya fólks” (Færøernes folks ejendom), og at fiskerirettigheder er “brúksrættur” (brugsrettigheder), der er tidsbegrænsede, men juridisk værdifulde.

Sjófeingislógin tildeler Fiskimálaráðið vide beføjelser til at regulere fiskeriet. De mest relevante bestemmelser for tildeling af rettigheder er:

• § 22, stk. 1: Giver ministeren bred hjemmel til at fastsætte regler for fiskeri af fiskearter og dyrearter, der ikke er omfattet af et kvote- eller fiskedagssystem. Denne paragraf handler primært om uregulerede bestande og giver ministeren mulighed for at etablere fordelingssystemer for disse.
• § 22, stk. 2: Giver ministeren en specifik og eksplicit hjemmel til at fastsætte en ordning for fiskeri efter bundfisk på Føroya Banki, herunder hvilke fartøjsgrupper der kan deltage. Denne bestemmelse er skræddersyet til et specifikt, allerede reguleret område.

Den Fundamentale Sondring: Teknisk Regulering vs. Hjemmel til at Tildele Rettigheder

Kernen i den nuværende problematik ligger i en uigennemsigtig og potentielt ulovlig sammenblanding af to juridisk distinkte begreber:

1. Teknisk Regulering af Fiskeri:
   • Formål: At styre hvordan, hvor og hvornår fiskeriet udføres. Dette omfatter redskabsbestemmelser, mindstemål, lukkede områder, sæsonbegrænsninger, rapporteringskrav og sikkerhedsforanstaltninger.
   • Ministeriets Rolle: Ministeriet har en bred administrativ beføjelse til at udstede sådanne reguleringer via bekendtgørelser, typisk baseret på generelle bemyndigelser i lovgivningen. Denne beføjelse giver dog ikke ministeren ret til at fordele eller omfordele selve retten til at fiske eller dens økonomiske værdi. At “skipa fiskiskapin hjá fiskiskipum á fiskileiðum” (organisere fiskeriet for fiskefartøjer på fiskepladserne) er i sin natur en teknisk regulering af udførelsen af fiskeriet, ikke en hjemmel til at tildele eller inddrage fiskerettigheder.
2. Hjemmel til at Tildele (Fordele/Allokere) Rettigheder:
   • Formål: At bestemme hvem der får lov til at fiske og hvor meget (kvote eller antal dage). Dette er en direkte fordeling af værdifulde, ofte begrænsede, offentlige ressourcer.
   • Ministeriets Rolle: Denne beføjelse kræver en eksplicit og specifik lovhjemmel fra Løgtingið. Løgtingið skal gennem en Løgtingslóg fastsætte principperne og rammerne for tildelingen (f.eks. om det er historiske rettigheder, auktioner, sociale kriterier). Ministeren administrerer derefter tildelingerne inden for disse lovfastsatte rammer. Det er afgørende, at tildeling af rettigheder – det være sig kvoter for bundfisk som torsk, hýsa og upsi eller pelagiske arter som sild, makrel og svartkjaftur – altid hviler på en klar Løgtingshjemmel, der fastsætter fordelingsprincipperne.

Føroya Banki: En Case Study i Mangelfuld Forvaltning og Retssikkerhedsbrud

Den konkrete situation omkring Føroya Banki afslører en serie af alvorlige forvaltningsmæssige og juridiske overtrædelser, der strider mod ovenstående principper:

1. Etablerede og Lovligt Handlede Rettigheder:
   • Ved indførelsen af fiskedagssystemet blev der tildelt fiskedage på Føroya Banki. Bólkur 3 (linjeskibe) fik 33,3% af rettighederne, og Bólkur 4 (større fiskebåde – kuttere) fik 66,7%. Dette var en direkte tildeling af rettigheder.
   • Herefter fandt en lovlig og anerkendt handel sted, hvor rederier i Bólkur 3 købte en betydelig del af fiskedage fra rederier i Bólkur 4. Denne handel resulterede i, at Bólkur 3 ved Bankens lukning ejede ca. 81% af rettighederne, mens Bólkur 4 ejede ca. 19%.
   • Disse rettigheder og deres nuværende ejerskab er offentligt dokumenteret og kan tilgås via Vørn, hvilket cementerer deres status som bindende brugsrettigheder, der kan sidestilles med ejendomsrettigheder.
   • Fejlen: Fiskimálaráðsins handlinger med at omfordele dage til Bólkur 4 på bekostning af Bólkur 3’s legitimt erhvervede dage er en direkte omstødelse af disse lovlige transaktioner og anerkendte ejerskabsforhold.
2. Direkte Brud på Domsafgørelsen BS 838/1995:
   • Føroya Rætti fastslog i denne afgørende dom, at ministeriet “ikki hevði heimild fyri flytingum av søguligum botnfiskarættindum millum bólkar”. Dette betyder, at ministeriet manglede lovhjemmel til at gribe ind i, annullere eller ignorere lovlige overførsler af historiske rettigheder mellem skibsgrupper.
   • Ministeriets nuværende omfordeling af fiskedage på Føroya Banki, som effektivt flytter dage tilbage til de oprindelige sælgere i Bólkur 4, er en klokkeklar og bevidst overtrædelse af denne bindende domstolsafgørelse. Ministeriet forsøger at gennemføre en “flytning” af rettigheder, som dommen specifikt forbyder ministeriet at foretage.
3. Ulovlig Omstødelse baseret på Ministeriets Egen Handling (“10-års reglen”):
   • Fiskimálaráðið har begrundet omfordelingen med, at fiskedage er “dotnir burtur” (gået tabt) på grund af manglende brug i 10 år. Dette argument er juridisk uholdbart og dybt urimeligt.
   • Det var Fiskimálaráðið selv, der på biologisk grundlag og i overensstemmelse med anbefalinger fra Havstovan og ICES, besluttede at lukke Føroya Banki for fiskeri. Denne lukning gjorde det fysisk og juridisk umuligt for rederierne at udnytte deres tildelte og erhvervede fiskedage.
   • At ministeriet nu anvender denne selvskabte umulighed som begrundelse for at inddrage og omfordele lovligt erhvervede og offentligt dokumenterede rettigheder, er et alvorligt brud på principperne om proportionalitet, legitim forventning og forbuddet mod, at en myndighed handler i strid med sine egne handlinger (venire contra factum proprium). Ministeriet kan ikke straffe erhvervet for en situation, som ministeriet selv har fremtvunget.
4. Fejlagtig Hjemmelsanvendelse og Manglende Gennemsigtighed:
   • Ministeriets brug af § 22, stk. 1 (om uregulerede bestande) som hjemmel for Føroya Banki i 2024-bekendtgørelsen var forkert. Den efterfølgende, uforklarlige fjernelse af denne henvisning i 2025 bekendtgørelsen, samt indførelse af nye inntægtskrav for Bólkur 5 uden klar proportional begrundelse, viser en kritisk mangel på juridisk præcision og gennemsigtighed i forvaltningen.

Juridiske Krav til Øjeblikkelig Korrektion – Dette skal ubetinget ske:

For at rette op på de skader, der er forvoldt, og for at genoprette retssikkerheden og tilliden til den færøske fiskeriforvaltning, er følgende ufravigelige krav:

1. Øjeblikkelig Genoprettelse af Lovligt Erhvervede Rettigheder:
   • Fiskimálaráðið skal øjeblikkeligt og uforbeholdent annullere alle afgørelser, der tilsidesætter den etablerede og lovligt handlede fordeling af fiskedage på Føroya Banki. Dette betyder, at den fordeling, hvor Bólkur 3 ejer ca. 81% og Bólkur 4 ejer ca. 19% af dagene, skal respekteres fuldt ud.
   • “10-års reglen” som grundlag for inddragelse af rettigheder skal øjeblikkeligt kasseres med tilbagevirkende kraft for den periode, hvor Føroya Banki har været lukket af biologiske årsager.
   • Eventuelle tildelinger til Bólkur 4, der er sket på bekostning af lovligt erhvervede dage for Bólkur 3, skal annulleres, og dagene skal tilbageføres til de retmæssige ejere, som de er registreret hos Vørn.
   • Reguleringer for Bólkur 5 skal revideres for at sikre, at de er proportionale og retfærdige.
2. Ubetinget Respekt for Retsafgørelsen BS 838/1995:
   • Ministeriet skal bindende anerkende dommen BS 838/1995 som gældende ret for fiskeriadministrationen. Dette indebærer en forpligtelse til, at ingen fremtidige forvaltningsakter vil omgå eller underkende denne dom ved at “flytte” historiske rettigheder mellem grupper, der har handlet dem lovligt.
3. Tilbagevirkende Kraft og Fuld Økonomisk Erstatning:
   • De rederier og personer, der har lidt økonomisk tab som følge af ministeriets fejlbehæftede og ulovlige forvaltning, har krav på fuld økonomisk erstatning for tabt indtjening og alle direkte og indirekte omkostninger. Dette inkluderer også omkostninger til juridisk bistand i forbindelse med ministeriets fejlforvaltning. Erstatningskrav skal behandles hurtigt og effektivt.
4. Komplet Forvaltningsrevision og Ansvarliggørelse:
   • Der skal iværksættes en uafhængig juridisk og forvaltningsmæssig revision af Fiskimálaráðsins praksis for at identificere, hvordan disse systematiske brud på lov og retssikkerhed har kunnet finde sted. Denne revision skal også omfatte en analyse af den juridiske rådgivning, der ligger til grund for ministeriets beslutninger.
   • Ansvarliggørelse: De ansvarlige embedspersoner og politiske ledere, der har godkendt eller initieret disse ulovlige handlinger, skal drages til ansvar i overensstemmelse med gældende lovgivning og forvaltningsretlige principper.
5. Klar og Konsistent Lovhjemmel:
   • Fremtidig regulering af Føroya Banki og andre områder skal klart og konsekvent henvise til den korrekte og specifikke lovhjemmel (§ 22, stk. 2 for Føroya Banki). Enhver ændring i principper for tildeling af rettigheder skal forankres i en specifik og eksplicit Løgtingslov, der respekterer allerede etablerede rettigheder eller kompenserer fuldt ud for indgreb.

Afsluttende Bemærkning:

Fiskimálaráðsins praksis vedrørende Føroya Banki er ikke blot en administrativ fejl; den er et fundamentalt angreb på retssikkerheden for den færøske fiskerflåde, på principperne om ejendomsretlige brugsrettigheder og på Løgtingets suverænitet som lovgiver. At ignorere en bindende dom, at anvende fejlagtige lovhjemler, og at straffe erhvervet for konsekvenserne af ministeriets egne restriktioner, er uacceptabelt i et retssamfund.

En manglende øjeblikkelig og fuldstændig korrektion af disse fejl vil have alvorlige og langvarige konsekvenser for tilliden til den offentlige forvaltning, den færøske retsstat og den økonomiske stabilitet i fiskerierhvervet. Den færøske retsstat må vise, at den kan håndhæve loven overfor egne myndigheder og beskytte borgernes lovligt erhvervede rettigheder.

^{_{Disclaimer: Denne artikel er baseret på de fremlagte oplysninger og generel viden om færøsk fiskerilovgivning og forvaltningsret. Den udgør ikke juridisk rådgivning. For bindende juridisk vurdering og handling bør man søge professionel rådgivning fra en kvalificeret jurist. Udarbejdet af Gemini PRO ai}}