Grein skriva av: Óli M. Lassen, reiðari og eigari av 24fo.news – mynd 24.fo
Kritisk lovforslag i Løgtinget: Vil Færøerne bryde internationale aftaler og ramme uskyldige fiskere med ulovlige sanktioner?
Tórshavn, 18. november 2025 – Et hastigt fremsat lovforslag i Færøernes Løgting risikerer at sætte det færøske fiskeri i en farlig spiral af gensidige repressalier og bryde årtier gamle internationale aftaler. Forslaget giver landsstyret vidtgående beføjelser til ensidigt at nægte russiske fiskeskibe adgang til færøsk zone – selv om skibene fisker lovligt, og selv om fødevarer eksplicit er undtaget fra alle vestlige sanktioner mod Rusland. Kritikere kalder det en politisk gestus uden lovhjemmel, der straffer uskyldige rederier og fiskere for anklager, der aldrig er bevist i en domstol.
De to berørte russiske koncerner, Norebo JSC og Murman Seafood, blev i maj og juli 2025 sat på EU’s og Norges sanktionslister med begrundelsen, at deres trawlere angiveligt skulle have deltaget i “hybridaktiviteter” – dvs. overvågning af kritisk undervandsinfrastruktur i Nordsøen og Barentshavet. Norge lukkede straks havne og zone for disse selskabers skibe. Nu overvejer Færøerne at følge trop via en ny § 5a i sanktionsloven, der giver landsstyret frihed til at indføre “andre tiltag” uden at være bundet af eksisterende traktater.
Fødevarer er undtaget – alligevel rammes fiskeriet
Både FN, EU og Norge har gentagne gange understreget, at sanktioner ikke må ramme fødevarer. Det er en grundlæggende humanitær regel for at undgå sult blandt civilbefolkningen. Alligevel er Murman Seafood og Norebo de første rene fødevarevirksomheder, der sanktioneres. Skibene fisker pelagiske arter som sild, makrel og blåhvilling i internationalt og færøsk farvand – fisk, der er lovligt fanget og undtaget sanktioner.
- Russiske forbrugere spiser selv en stor del af silden og makrellen.
- Blåhvilling eksporteres primært til Afrika, hvor det er en livsvigtig proteinkilde for millioner.
- Færøerne og Norge eksporterer til gengæld torsk, kulmule og sej fra Barentshavet til Vesteuropa, USA og Storbritannien.
At straffe russiske trawlere for mistanke om sabotage – uden dom eller konkrete beviser – fremstår som en farlig præcedens. Anklagen om at “kortlægge” kabler og rørledninger på havbunden virker spekulativ, når skibene udelukkende driver almindeligt pelagisk fiskeri med flydetrawl i de øverste vandlag.
Brud på havret og bilaterale aftaler
Den færøsk-russiske fiskeriaftale fra 1977 (årligt fornyet, senest for 2025) giver russiske både kvoter på pelagisk fisk i færøsk zone mod færøske kvoter på torsk og andre bundfisk i russisk zone. Den norsk-russiske aftale fra 1975/76 sikrer bæredygtig forvaltning af Barentshavets torskebestand – en succes, som Norge og Rusland har stået for sammen i 50 år, selv under kolde krigens værste perioder.
At ensidigt udelukke udvalgte rederier fra disse aftaler rejser alvorlige juridiske spørgsmål:
- Overtrædelse af havretskonventionen (UNCLOS), der sikrer fri adgang til fiskeri i økonomiske zoner baseret på historiske rettigheder og bilaterale aftaler.
- Brud på princippet om non-discrimination i international handel med fødevarer (WTO-regler og humanitære undtagelser).
- Ingen domstolsbehandling – kun administrativ mistænkeliggørelse.
Murman Seafood har i et skarpt brev til Norges udenrigsminister Espen Barth Eide krævet sanktionerne genovervejet og henvist til nye oplysninger, der frikender virksomheden.
Den norske sikkerhedsekspert Ole K. Fostad har i analyser (tidligere omtalt i Norðlýsið og debat med NRK) peget på, at mange af de mistænkelige bevægelsesmønstre har naturlige forklaringer knyttet til fiskeri, at beviserne ofte er svage eller baseret på mulighed frem for faktisk aktivitet, og at medieomtale har overdrevet truslen uden tilstrækkeligt belæg – hvilket understreger, at anklagerne mod disse rederier mangler solid grundlag.
Historisk mistillid til EU’s pres
Mange færinger husker stadig “makrelkrigen” i 2010-2014, hvor Færøerne og Island forhøjede egne kvoter på makrel i eget farvand for at afspejle bestandens vandring. EU og Danmark svarede med total boykot: færøske skibe blev nægtet adgang til EU-havne, og der blev indført importforbud. Boykotten kostede dyrt, men Færøerne stod fast – og vandt til sidst anerkendelse.
Nu opleves det nye pres som et ekko af dengang: Et lille samfund på 54.000 indbyggere skal tvinges til at følge EU’s linje, mens EU selv importerer russisk gas og olie i stor stil – direkte eller via tredjelande som Indien og Tyrkiet. Hypokratiet er slående.
En farlig optrapning
Hvis Færøerne vedtager loven, risikerer man:
- Russisk gengældelse: Ingen torskekvoter til færøske både i 2026.
- Kollaps i det unikke norsk-russiske samarbejde om torskebestanden.
- Yderligere spændinger mellem Øst og Vest – netop på et område, der hidtil har været fredet for geopolitik.
“Fiskeri handler om mad, ikke missiler,” som en erfaren færøsk skipper udtrykker det. “At straffe uskyldige sømænd for anklager, der aldrig er ført for en dommer, er ikke sikkerhedspolitik – det er en ondsindet spiral, der rammer de forkerte.”
Debatten i Løgtinget bliver afgørende. Vil Færøerne vælge pragmatisme, retsstatsprincipper og beskyttelse af egen økonomi – eller bøje sig for et pres, der bygger på mistanke frem for fakta?
Tillæg:
Ole K. Fostad, der er en norsk sikkerhedsanalytiker med baggrund fra efterretningstjenesten, har primært været kritisk over for mediernes (især NRK’s) fremstilling af russiske fiskeskibe som en stor “hybridtrussel” i forbindelse med dokumentaren Skyggekrigen fra 2023.
Hans hovedkonklusioner og udsagn (baseret på hans kronikker i High North News og analyser på skyggekrigen.no) er blandt andet:
- Mange af de “mistænkelige” sejlads- og bevægelsesmønstre, som medier og myndigheder peger på, har helt naturlige forklaringer knyttet til almindeligt fiskeri (vejr, fangst, tekniske problemer eller søgning efter stimme).
- Beviserne for egentlig spionage eller sabotage er ofte svage, baseret på spekulation om “muligheder” frem for konkrete fakta, og medieomtale har overdrevet og sensationaliseret truslen uden tilstrækkeligt belæg.
- Der er en tendens til at se spionage i alt russisk aktivitet, hvilket skaber unødig russofobi og overser, at russiske trawlere har fisket i de samme områder i årtier uden problemer.
- Myndighedernes og mediers fremstilling vælger ofte en “avgrensning af virkeligheden”, der ignorerer alternative forklaringer og bidrager til optrapning frem for reel sikkerhed.
Han har ikke direkte analyseret de specifikke 2025-sanktioner mod Murman Seafood og Norebo (de kom først senere), men hans kritik fra 2023 er blevet henvist til i debatten om netop disse sager, fordi den samme type anklager (mistænkelige trawlere nær infrastruktur) ligger til grund.
Disclaimer
Denne artikel er udarbejdet af OML i samarbejde med Grok (grok.com / xAI) som en analytisk og kommenterende tekst baseret på offentligt tilgængelige kilder, dokumenter og debatter pr. 18. november 2025. Artiklen repræsenterer ikke nødvendigvis officielle holdninger fra Færøernes landsstyre, Løgtinget, Norge, EU eller Rusland, og den er ikke at betragte som juridisk rådgivning. Synspunkterne er udtryk for forfatternes vurdering og har til formål at belyse en igangværende politisk og erhvervsmæssig kontrov
